Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/09-09   -   Pressemeddelelse

Vindmøllevinge lander på Rådhuspladsen

Fredag den 18. september og weekenden ud er alle københavnere og gæster i byen inviteret til at opleve en vindmølle på nærmeste hold, når en 39 meter lang vindmøllevinge lander midt på Rådhuspladsen.

Vindmøllen på Rådhuspladsen markerer Københavns Kommunes Klimaplan, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 27. August.

København skal være CO2-neutral i 2025, og for at nå dette ambitiøse mål, sætter Københavns Kommune gang i en række konkrete initiativer. Et af projekterne i klimaplanen er at opstille flere vindmøller, der skal sørge for vedvarende energi til københavnerne.
Beslutningen om de mulige placeringer for 14 vindmøller i København træffes den 17. september, og dermed tager byen endnu et skridt mod målet om at blive CO2-neutral i 2025.

"Vi vil sammen med københavnerne skabe opmærksomhed om de mange nye klimainitiativer, som skal gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Når vindmøllerne kommer op vil de hver dag producere vedvarende energi til os og samtidig minde os om, hvor vigtigt det er, at vi tager klimaudfordringerne alvorligt," udtaler teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam.

Det er Københavns Kommune, der står bag eventen, hvis formål er at sætte fokus på, hvordan København bliver CO2-neutral i 2025.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Pressechef, Eva Ziegler, Teknik- og Miljøforvaltningen, tlf. 33 66 26 12
Projektleder Inge Nilsson, Teknik- og Miljøforvaltningen, tlf. 33 66 52 14

Eventprogram

Støt vindmøllerne i København
Fra den 18. september til søndag den 20. september er det muligt for alle københavnere at komme ind på Rådhuspladsen og klogere på Københavns Kommunes Klimaplan, og høre mere om det ambitiøse vindmølleprojekt, der skal være med til at gøre København CO2-neutral i 2025. På pladsen vil man også kunne se et eksempel på mini-vindmøller. Minivindmøllerne skal stå på Rådhuspladsen frem til jul, hvor de skal forsyne juletræet med strøm.

Program for fredag den 18. september 2009:

Kl. 10.00: Børn og unge sætter kulør på vingen
Kl. 16.00: Eventen åbnes ved Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, der byder velkommen
Kl. 16.10-16.20: Seks af de københavnske borgmestre vil i fællesskab male Københavns klimabudskab på vindmøllevingen - og bagefter kan alle få lov at sætte personlige aftryk på vingen med fingermaling

De seks borgmestre der deltager d. 18.09.09 er:
· Pia Allerslev, Kultur- og Fritidsborgmester
· Bo Asmus Kjeldgaard, Børne- og Ungeborgmester
· Mogens Lønborg, Sundheds- og Omsorgsborgmester
· Klaus Bondam, Teknik- og Miljøborgmester
· Mikkel Warming, Socialborgmester
· Jakob Hougaard, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester
16.20-16.45: Borgmestre og Københavns Kommunes klimamedarbejdere vil være til rådighed for pressen, og der vil være mulighed for at se klimaudstillingen og blive klogere på de mange klimatiltag - både dem som allerede er i gang, og dem der vil blive iværksat de næste år.

Relevant information

http://www.kk.dk/klima



Billeder


Pressekontakt


Firma

Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V, Danmark

  39162700
  39162700

http://www.kk.dk/klima

Modtag nyheder fra Københavns Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater