Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/11-10   -   Pressemeddelelse

Madvalget begynder i København

Fra 1. november 2010 til 31. december 2010 vil samtlige forældrebestyrelser i mere end 440 københavn-ske vuggestuer og børnehaver beslutte, om de fra juli 2011 fortsat vil have en kommunal frokostordning til deres børn.

- I Københavns Kommune har vi en meget ambitiøs frokostordning, som jeg mener, vi bør være stolte over. Derfor håber jeg også, at mange forældrebestyrelser vælger at fortsætte med frokost-ordningen, så deres børn fortsat får mindst et sundt måltid om dagen, siger Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.

Siden 1. januar 2010 har Københavns Kommune tilbudt frokost i samtlige daginstitutioner, men på grund af at et flertal i Folketinget har valgt at gøre ordningen frivillig, er det nu op til forældrebe-styrelserne at beslutte, om ordningen skal fortsætte efter 1. juli 2011.

- Regeringen har i denne sag udvist en hidtil uset zig-zag-kurs. Først skulle alle kommuner indføre mad i børnehaven - og da vi så lige havde gjort det, lavede de ordningen om. Det er ærgerligt. Et sundt måltid i daginstitutionen er en rigtig god idé, fordi vi alle sammen ved, hvor vigtigt det er, at vi har energi til resten af dagen, siger Anne Vang.

På sine over 100 institutionsbesøg har Anne Vang ved flere lejligheder selv smagt den mad, som bliver serveret i de københavnske daginstitutioner.

- Maden har en utrolig høj kvalitet. Vi har nogle dygtige madmødre og kokke, som hver dag gør deres bedste for at give børnene noget lækkert at spise. Og på mine mange besøg har jeg set den begejstring, børnene har, når de spiser frokost i fællesskab. Derfor håber jeg meget, at forældrene vil bakke op om den københavnske frokostordning, siger Anne Vang.

Hvis den enkelte daginstitutions forældrebestyrelse vælger at bevare den kommunale madordning, vil ordningen vare frem til 1. juli 2013 - altså de næste to år. Ligesom i 2010 skal alle daginstitutio-ner give morgenmad og mellemmåltider hver dag. Madvalget gælder derfor kun frokosten.

Relevant information

http://www.kk.dk


Pressekontakt


Firma

Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V, Danmark

  39162700
  39162700

http://www.kk.dk/klima

Modtag nyheder fra Københavns Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater