Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/12-10   -   Pressemeddelelse

Frivilligt gråt guld søges!

150 børn med minoritetsbaggrund står på venteliste til at blive guidet ind i foreningslivet i København. ForeningsGuiderne i København udvider nu indsatsen med en gruppe af frivillige seniorer. Ambitionen med ForeningsGuide+, som projektet kaldes, er at inddrage "det grå guld" i integrationsarbejdet.

København har i flere år haft grupper af frivillige ForeningsGuider, som hjælper børn og unge med minoritetsbaggrund med at finde den rette forening, hvor de kan gå til svømning, teater, karate eller noget helt fjerde. ForeningsGuiderne er typisk studerende, der ønsker at gøre en social indsats over for udsatte børn.

"Guiderne er med til at gøre en meget vigtig forskel for børnene. Rigtig mange af de børn, som ForeningsGuiderne har kontakt med, ville ikke være blevet del af foreningslivet, hvis det ikke havde været for de frivillige," fortæller Mette Ovgaard Jensen, som er projektleder for ForeningsGuiderne.

Og nu skal "det grå guld" også inddrages i det frivillige arbejde:

"Vi ved, at seniorerne har rigtig meget at byde på som frivillige. Med ForeningsGuide+ ønsker vi at skabe en stabil gruppe af frivillige, som kan være med til at sikre, at foreningsløse børn og unge får smag for et aktivt fritidsliv. I sidste ende handler det om, at børnene får kontakter og indgår i et forpligtende fællesskab," fortæller kontorchef Rikke Thielcke fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, som er initiativtager til projektet.

Populære guider
De to seneste år har guiderne hjulpet over 1.000 børn med at gøre overgangen til foreningslivet så tryg som mulig. I 2010 har guiderne haft mere travlt end nogensinde. Lige nu er der rigtig mange børn, der venter på at blive ringet op af én, som kan hjælpe dem med at starte til en idræts- eller kulturaktivitet.

De frivillige, som indgår i ForeningsGuide+, får uddannelse og kurser, så de bliver godt rustet til at guide børn og unge ud i foreningslivet. Samtidig er der mulighed for løbende faglig sparring og rådgivning fra erfarne konsulenter. Kontaktperson for seniorgruppen, Amma Asare-Nyako, vil meget gerne høre fra interesserede seniorer, som kunne tænke sig at være med:

"Som senior i ForeningsGuiderne får man mulighed for at gøre noget meningsfuldt for børn og unge. Man er selvfølgelig velkommen til at indgå i en af de eksisterende ForeningsGuide-grupper, men vi tror på, at vi i højere grad kan tiltrække seniorerne, hvis vi tilbyder dem et fællesskab med andre seniorer - fællesskab er jo også en vigtig del af det at udføre frivilligt arbejde."

Læs mere på www.foreningsguiderne.dk

Fakta om ForeningsGuiderne
ForeningsGuiderne er grupper af frivillige, som hjælper børn og unge med minoritetsbag-grund ind i foreningslivet. Indsatsen er et samarbejdsprojekt mellem Dansk Flygtninge-hjælp og Integration & Fritid i Københavns Kommune. I dag er der lokale ForeningsGuide-grupper i otte bydele i København samt en bydækkende seniorgruppe på vej.

Guideforløbet indebærer fire faser:
· Opsøgende arbejde - kontakt til interesserede børn og unge
· Kontakt til foreninger, som børnene kunne være interesserede i
· Følge og guide det enkelte barn og dets forældre til en konkret forening
· Opfølgende arbejde - fastholdelse af børnene i foreningen

Er du interesseret i at blive frivillig senior i ForeningsGuiderne kan du kontakte Amma Asare-Nyako på aasare@kff.kk.dk eller tlf. 33 66 69 01.

ForeningsGuiderne begyndte arbejdet i 2003 og er blevet støttet af Integrationsministeri-et, Socialministeriet og Brobygningspuljen i Københavns Kommune.

Relevant information

http://www.kk.dk


Pressekontakt


Firma

Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V, Danmark

  39162700
  39162700

http://www.kk.dk/klima

Modtag nyheder fra Københavns Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater