Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/02-11   -   Pressemeddelelse

Københavnerne vil leve sundere - bare det ikke går ud over deres alkohol

Mange københavnerne har stor lyst til at leve sundere. I hvert fald dem der ryger, motionerer for lidt eller spiser for usundt. Spørger man derimod de mange, der drikker for meget alkohol, er viljen til at skære ned på forbruget ikke stor.

Mange københavnerne drikker ellers for meget. Eksempelvis har næsten halvdelen af byens voksne mænd et risikabelt alkoholforbrug, men kun hver fjerde har lyst til at skære ned på ned på øl, vin og sjusser.
Til sammenligning vil tre ud af fire gerne ændre vaner, hvis de motionerer for lidt eller ryger.

Undersøgelsen viser tydeligt, at alkoholen er det sidste sundhedstabu, siger Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen.

- Det er ikke længere sejt at ryge eller frelst og nørdet at spise grønt og dyrke motion. Her er det lykkedes at gøre op med en usund kultur og folk vil gerne hjælpes til sundere vaner. Men med alkohol er der en særlig udfordring, for her skal vi ind og ændre på en indgroet kultur og en forestilling om, at alkohol i mange sammenhænge er en nødvendig del af at være sammen - selv på arbejdspladser og blandt børn og unge. I den nye sundhedspolitik lægger vi derfor op til, at skoler og uddannelsesinstitutioner skal tage et større ansvar for at begrænse unges forbrug af alkohol, ligesom vi tilbyder alkoholrådgivning i vores sundhedshuse, siger hun.

Forskel på sundhed på tværs af byen
I den nye undersøgelse, der dækker Region Hovedstaden og regionens 29 kommuner, er 24.500 københavnere blevet spurgt om, hvordan de har det. Konklusionen er, at det generelt set går bedre med københavnernes sundhed - men at nogle dele af byen er betydeligt sundere end andre.

-Jeg er glad for, at resultaterne viser, at det på nogle områder allerede går den rigtige vej, og at mange har lyst til at gøre noget ved deres egen sundhed. Flere københavnere er fysisk aktive i fritiden, og stigningen i antallet af overvægtige er beskeden. Det er et rigtig godt udgangspunkt for vores nye sundhedspolitik "Længe leve København". Målet for sundhedspolitikken er at gøre de sunde valg til de lette valg. Vi skal have tilbud til alle, der ønsker at leve sundere. Og vi vil have særligt fokus på de byområder hvor problemerne er størst, siger Ninna Thomsen.

Det er kun hver sjette københavner, der lever op til alle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om ikke at ryge, drikke under genstandsgrænsen, spise en sund kost og være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Det betyder, at ca. 375.000 københavnere på 16 år eller derover potentielt kan få et sundere liv ved at ændre vaner for rygning, alkohol, kost eller fysisk aktivitet.

Den sunde københavner er typisk kvinde, bor i Indre By eller på Østerbro og har en lang uddannelse.

Det er den anden sundhedsprofil, der er lavet samlet for Region Hovedstaden og dens kommuner. Den første sundhedsprofil for region og kommuner er fra 2007.

Relevant information

http://www.kk.dk


Pressekontakt


Firma

Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V, Danmark

  39162700
  39162700

http://www.kk.dk/klima

Modtag nyheder fra Københavns Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater