15/02-11
-
Pressemeddelelse
Københavns fortid er gået online
Nu er det slut med at rode med gamle mikrofilm, når man vil finde sine bedste- og oldeforældre eller andre slægtninge i Hovedstaden. Københavns Stadsarkiv har lagt et gammelt politiregister på nettet. Det kan bruges som et folkeregister med en oversigt over byens indbyggere for 100 år siden. På hjemmesiden www.politietsregisterblade.dk, der nu rummer en million registerblade, kan der søges direkte på personnavne.
Registerbladene stammer fra Københavns Politi, der holdt godt øje med alle, der opholdt sig i byen. Hver borger over 14 år havde et registerblad, hvor navn, fødested, fødselsdato, beskæftigelse, ægtefælle, børn og bopæl blev noteret. Politiet kunne dermed finde frem til f.eks. personer, der var efterlyst eller skyldte børnepenge. Materialet er i dag en guldgrube for slægtsforskere:
"Vi er ved at få et meget brugbart og tilgængeligt redskab til at studere København, uanset om man er slægtsforsker eller vil studere byens sociale historie. Man kan nu finde en mængde oplysninger på nettet, som før kun kunne ses på vores læsesal. Det er med til at opbygge vores elektroniske læsesal," siger stadsarkivar Kristian Bak fra Københavns Stadsarkiv.
Politiregisteret rummer både oplysninger om kendte og mere ukendte beboere i København. Blandt de kendte er f.eks. forfatteren Henrik Pontoppidan og komponisten Carl Nielsen. For øjeblikket kan man søge direkte på personnavne. Senere bliver det muligt at søge på adresser, så man f.eks. kan se, hvem der har boet i den ejendom, hvor man selv bor i dag.
Oplysningerne i Politiets registerblade er gjort tilgængelige i et samarbejde mellem Stadsarkivet og tre slægtshistoriske foreninger: Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger, Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie og DIS-Danmark. 400 frivillige har tilsammen brugt, hvad der svarer til 15 års fuldtidsarbejde på at læse og indtaste de håndskrevne registerblade. Projektet er i sin afsluttende fase, men der mangler stadig at blive indtastet 250.000 blade i hovedregistreringen.
"Som slægtsforsker er københavnerne meget svære at følge, fordi de er så mobile og flytter så meget. Og her er politiets registerblade en dør, der åbner flere døre," siger Gitte Bergendorff Høstbo, der er formand for Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger.
Politiets registerblade dækker perioden fra 1890 til 1923, hvor Københavns Kommunes Folkeregister blev etableret. Stadsarkivaren arbejder på, at de ældste dele af folkeregisterets kort bliver tilgængeligt på nettet.
Fakta fra arkiverne:
På diskret ophold i København
Politiets lister gemmer på mange skæbner. Der er f.eks. en ung, norsk kvinde på "diskret ophold" i København. Hun er blevet gravid uden for ægteskab og opholder sig nu i København, indtil hun føder og bortadopterer sit barn. Blandt de mange stillingsbetegnelser er der f.eks. "ligtorneoperatricer" og "dampskibsjomfruer". "Positivspillere" var mænd, som ofte var blevet krigsinvalide i krigen ved Dybbøl og på Als i 1864. Derfor blev de tilkendt en lirekasse og ret til at spille i byens gader, så de kunne supplere deres soldaterpension.
Spørgsmål kan rettes til:
Stadsarkivar Kristian Bak, tlf. 3366 2371 (mobil 2686 7385)
Gitte Bergendorff Høstbo, Sammenslutningen af Slægtshistriske Foreninger, tlf. 4484 9131
Relevant information
http://www.kk.dk