03/03-11
-
Pressemeddelelse
Anna Mee Allerslev: Københavns Kommune skal selv skabe jobs
Beskæftigelsesborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) er yderst tilfreds med Frank Jensens ny arbejdsgruppe, som skal sætte gang i væksten i København. Hun følger op på overborgmesterens initiativ med at øge fokus på, hvordan kommunen selv kan skabe job og vækst gennem sine initiativer.
"Vi har været for dårlige i kommunen til at tænke i jobs og vækstinitiativer. Jeg vil som beskæftigelsesborgmester blandt andet gøre mere for at trække ressourcestærke udlændinge til landet, støtte iværksættere og sprede budskabet om københavn som en inkluderende storby i udlandet, siger Anna Mee Allerslev, der fortsætter.
"Og ikke mindst vil jeg sætte gang i en proces, hvor vi bliver meget mere offensive overfor virksomhederne. Vi skal hjælpe de ledige med at sparke døren ind til virksomhederne. Vi skal være bedre til at fortælle, hvor gode og ressourcestærke ledige, der går rundt i København og er klar til at skabe vækst for virksomhederne, siger Anna Mee Allerslev.
Anna Mee Allerslev, der begyndte som beskæftigelses- og integrationsborgmester 1. januar i år kommer med et større beskæftigelses- og vækstudspil i løbet af foråret
For flere oplysninger kontakt Anna Mee Allerslev gennem undertegnede.
Relevant information
http://www.kk.dk