14/03-11
-
Pressemeddelelse
Invitation til åbningsfest på Hovedbiblioteket
Hermed en invitation til åbningsfest i dag, mandag den 14. marts, kl. 15.00, hvor vi officielt fejrer færdiggørelsen af 1. etape af den planlagte modernisering af Københavns Hovedbibliotek.
Med 1. etape kan Københavns Hovedbibliotek tilbyde et stort nyindrettet bog- , tidsskrifts- og caféområde, nyopsatte flotte karnapper op langs facaderne i Panoptikonrummet, der giver biblioteksrummet transparens, 150 nye sidde- og studiepladser rundt langs Panoptikonrummet, nye publikumstoiletter, nye bedre forhold for avislæsere og en ny velkomstreception, hvor der fremover også tilbydes "Borgerservice Kvik" til københavnerne mandag - lørdag i hele åbningstiden.
Program:
15.00-15.15 Åbningstaler ved kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, direktør Asger Juul, juul&hansen arkiteker og bibliotekschef Jens Steen Andersen, Københavns Hovedbibliotek
15.15-15.30 "Jeg er i 647.379 historier - en ny opera og danse performance."
Marie Topp og Emma Cecilia Ajanki, dansere, og Katinka Fogh Vindelev, sanger
15.30-16.00 For børn - Hr. Skæg optræder live med sangene fra DRs børnesucces "Skæg med bogstaver"
16.00-16.30 "Pligten kalder" - Gårdsangerviser med Johan Olsen (forsanger i bandet Magtens Korridorer m.m.) og Torben Steno (musiker, journalist og tv-vært)
Med venlig hilsen :
Chef for Københavns Hovedbibliotek
Jens Steen Andersen
Relevant information
http://www.kk.dk