Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/03-11   -   Pressemeddelelse

Københavnerne jubler over idrætsanlæg

Siden 2006 har Københavns Kommune brugt knap en halv milliard kroner på fysisk genopretning og renovering af de mere end 30 nedslidte og umoderne idrætsanlæg i byen. En ny tilfredshedsundersøgelse viser, at københavnerne er begejstrede.

Østerbro Stadion og Sundby Idrætspark er blot to af de mere end 30 idrætsanlæg i København, der har fået et gevaldigt løft siden 2006, hvor Kultur- og fritidsforvaltningen gik i gang med en massiv og gennemgribende genopretning af de nedslidte og lukningstruede idrætsfaciliteter.

I 2011 vil der blive renoveret for 50 millioner kroner, og dermed når man op på renoveringer for i alt 460 millioner kroner i løbet af de sidste fem år. Og det kan mærkes blandt brugerne af anlæggene, som generelt er blevet meget mere tilfredse, end de var for fem år siden. Den generelle tilfredshed med anlæggene er steget med knap 10 % siden 2006 - i 2010 var 92,5 % af brugerne således tilfredse med anlæggene i København.

"Vi er nået rigtig langt med at bringe idrætsanlæggene i København op på et niveau, som vi kan være bekendt. Nu bærer investeringen frugt i form af glade og tilfredse brugere, som endelig kan dyrke idræt i moderne rammer. Men når det er sagt, skal vi også huske, at København alligevel halter langt bagefter stort set alle andre kommuner, når det gælder mulighederne for at dyrke idræt. Så også i de kommende år, er der stort behov for nye investeringer i ekstra baner og idrætsanlæg," siger Pia Allerslev (V), kultur- og fritidsborgmester i København.

Fakta
- 2.000 brugere fra 38 anlæg har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen
- Blandt brugerne i undersøgelsen er fodbold den mest populære sportsgren efterfulgt af svømning og badminton
- I badene er 96 % tilfredse og 95 % er tilfredse med de indendørs anlæg, mens 85 % er tilfredse med de udendørs anlæg
- I forhold til 2008 er tilfredsheden med bade og indendørs anlæg steget med hhv. 2 og 5 %. Tilfredsheden med de udendørs anlæg er steget med næsten 10 %

Blandt de renoverede idrætsanlæg er:

- Øbro-Hallen
- Sundby Svømmebad
- Emdrup Svømmebad
- Hillerødgade Bad og Hal
- Vesterbro Svømmehal
- Emdrup Idrætspark
- Svanemølleanlægget
- Sundby Idrætspark
- Ryparkens Idrætsanlæg
- Genforeningspladsens Idrætsanlæg
- Valby Idrætspark
- Nørrebro Hallen
- Remisen

Spørgsmål kan rettes til:
Pressekonsulent Hans Steen Andersen, hansan@kff.kk.dk, mobil 51 35 74 18
Kommunikationskonsulent Helle Bønløkke Rømeling, helleb@kff.kk.dk, tlf.: 33 66 23 32, mobil 40 35 15 08

Relevant information

http://www.kk.dk


Pressekontakt


Firma

Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V, Danmark

  39162700
  39162700

http://www.kk.dk/klima

Modtag nyheder fra Københavns Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater