Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/03-11   -   Pressemeddelelse

København slukker lyset for klimaet

På lørdag går København i sort og slukker lyset for klimaets skyld. Københavns Kommune er nemlig en del af verdens største klimakampagne Earth Hour.

I én time slukker millioner af mennesker, virksomheder og institutioner verden over lyset på lørdag den 26. marts kl. 20.30-21.30 for at sætte fokus på klimaforandringerne. Det gør Københavns Kommune selvfølgelig også.

Kommunen slukker lyset i egne bygninger og gadebelysningen i Indre By og på Vesterbrogade, mens de ansatte opfordres til at finde stearinlysene frem på arbejde eller derhjemme.

"Vi slukker lyset i byen for at minde hinanden om, at klimaforandringerne kræver handling. Det er vi allerede meget bevidste om i København, men vi vil gerne være med til at sætte endnu mere fokus på budskabet. Derfor håber jeg, at københavnerne og byens virksomheder også vil slukke lyset sammen med os," siger teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Bo Asmus Kjeldgaard.

Earth Hour bliver blandt andet markeret af Vesterbro Lokaludvalg og Miljøpunkt, der arrangerer koncerter i stearinlysets skær på flere af Vesterbros barer. Desuden inviterer WWF Verdensnaturfonden til gratis koncert med Nabiha og Thomas Holm på Rådhuspladsen.

Fakta: Earth Hour

- København støtter WWF Verdensnaturfondens og Codans Earth Hour 2011 ved at slukke gadebelysningen i Indre By og på den københavnske del af Vesterbrogade lørdag d. 26. marts 2011 kl. 20.3021.30. Lyset slukkes også i mange af kommunens egne bygninger.
- Earth Hour startede i Australien i 2007. Siden har kampagnen spredt sig til flere tusinde byer og er i dag verdens største klimakampagne.
- Meld dig til eventen "København slukker lyset under WWF's Earth Hour 2011" på Facebook, hvor du også kan læse mere om Earth Hour og arrangementerne på lørdag.

Yderligere oplysninger:
· Teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard via pressekonsulent Henrik Førby Jensen, Tlf. 3366 2559
· Projektmedarbejder Katrine Guldager, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, Tlf. 3366 5984

Relevant information

http://www.kk.dk


Pressekontakt


Firma

Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V, Danmark

  39162700
  39162700

http://www.kk.dk/klima

Modtag nyheder fra Københavns Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater