10/06-11 - Pressemeddelelse

Regeringens nøl bremser København i at nå klimamål

København kan nå sit klimamål for 2015, hvis kommunens planer om vindmøller og biomasse får lov at trække CO2-regnskabet i den rigtige retning. Det kræver dog, at regeringen skruer op for både ambitionerne og tempoet i de igangværende forhandlinger om et nyt energiforlig.

Københavnernes varme og el skal fremover i langt højere grad stamme fra vindmøller og biomasse, hvis det står til Københavns Kommune. Det er nemlig afgørende for, om hovedstaden kan nå sit mål, om at skære 20 procent af byens CO2-udledning i 2015 i forhold til i 2005. Det slår Københavns Miljøregnskab, der årligt følger op på
kommunens grønne ambitioner, nu fast.

Københavns Kommune er allerede klar til at opføre kystnære havvindmøller og er så småt i gang med at erstatte kul med biomasse.
Men for at planerne for alvor kan føres ud i livet, kræver det, at Folketinget forbedrer de økonomiske rammebetingelser for kystnære havvindmøller. På samme måde skal det være mere økonomisk attraktivt for energiselskaberne at skifte kul ud med biomasse.

"I København vil vi være en del af løsningen på klimaudfordringerne - ikke en del af problemet. Det kræver handling, og vi er allerede trukket i arbejdstøjet og venter kun på, at Regeringen får taget sig sammen og sikrer de nødvendige økonomiske rammer for kystnære vindmøller og biomasse," siger teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Ayfer Baykal(SF).

Rammerne har regeringen allerede lovet at skabe i sin Energistrategi 2050, der blev fremlagt først på året. Men forhandlingerne om et nyt energiforlig, der skal bane vejen for, at visionerne kan blive til handling, skrider kun langsomt frem på Christiansborg. Desuden lægger regeringen op til, at kommunen må vente på en landsdækkende
screening af egnede placeringer af vindmøllerne, selv om der allerede er fundet masser af egnede placeringer.

"Vi har sat nogle meget ambitiøse mål på klimaområdet, fordi det er nødvendigt, og fordi det faktisk er realistisk, at vi kan nå dem. Samtidig er de ambitiøse mål med til at skabe vækst og arbejdspladser i København. Vi har ikke tid til manglende ambitioner og forhandlinger, der snegler sig af sted. Derfor opfordrer jeg på

Yderligere oplysninger:
- Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal via pressechef Tanja Frederiksen, Tlf. 5197 4022.
- Miljøøkonom Thøger Lund-Sørensen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. Tlf. 3366 5859.

det kraftigste til, at der bliver skruet ned for den varme luft og op for tempoet på Christiansborg," siger Ayfer Baykal.
København har knækket CO2-kurven Selv er Københavns Kommune godt i gang med at føre sin egen klimaplan ud i livet. Mens der ifølge det Internationale Energiagentur bliver udledt mere CO2 på verdensplan end nogensinde, begynder det så småt at gå den modsatte vej i den danske hovedstad. På trods af, at vinteren var usædvanlig kold, og der bliver flere og flere københavnere, blev der udledt lidt mindre CO2 sidste år end i 2005 i København. Det viser kommunens miljøregnskab, og reduktion skyldes især, at Amagerværket har erstattet kul med biomasse på en af sine kraftværksblokke.

I alt er 44 ud af Københavns Klimaplans 50 initiativer, der skal bane vej for CO2-reduktionen, nu sat i gang eller afsluttet. Og bliver betingelserne for vindmøller og biomasse ændret i det nye energiforlig, vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at det er realistisk at nå klimamålene for 2015.

Fakta: Københavns CO2-udledning

Københavns Kommune har et mål om, at byens CO2-udledning skal være reduceret med mindst 20 % i 2015 i forhold til i 2005. Desuden har kommunen et mål om, at København skal være CO2-neutral i 2025.

Københavns miljøregnskab viser, at CO2-udledningen er lidt lavere i 2010 set i forhold til i 2005. Mens der i 2005 blev udledt 2.539.000 tons CO2 blev der sidste år udledt 2.515.000 tons.

Københavns Klimaplan fastsætter, at 75 % af byens samlede CO2-reduktion i 2015 skal opnås gennem energiforsyningen.
Her spiller vindmøller og biomasse en afgørende rolle.

Københavns Kommune arbejder på at opstille mere end 100 vindmøller til lands og til vands. I dag gives der det samme tilskud til kystnære vindmøller, som der gives til vindmøller på land, selv om det er markant dyrere at etablere dem.
Derfor bremser det etableringen af de kystnære vindmøller, at Regeringen endnu ikke har gjort det mere økonomisk attraktivt.