06/11-12
-
Pressemeddelelse
Charlottenlundforts historie affyres på ny
Charlottenlundfort er et af de mest besøgte og kendte anlæg på Køben-havns Befæstning. Hvert år besøger rigtig mange mennesker fortet for at gå på stranden og nyde de grønne områder. Det er dog langt fra alle, som kender fortets dramatiske fortid. Den historie kommer nu frem i lyset.
I dag danner Charlottenlundfort rammen om københavnernes fritid med strand-liv, camping, restaurant og iskiosker. Men for mere end 120 år siden, da Kø-benhavns Befæstning blev anlagt, var området ud til Øresund tiltænkt en helt anden rolle.
Det massive fort indgik i Søfronten, som skulle hindre fjenden i at bombardere København fra søsiden. De 12 store haubitser (kanoner) vidner om dengang København skulle beskyttes, og fjenden kunne dukke op på sundet når som helst.
Den historie er nu kommet til live gennem en samlet formidlingsindsats, som består af skiltning på fortet, en informationsfolder og ikke mindst mobilspillet "Regn med krig*", hvor man skal bygge fortet op og gøre det klart til at forsvare Danmark mod tyskerne. De store haubitser er blevet sat i stand og forfaldet er bremset. En enkelt haubits har også fået sat den indvendige mekanik i stand, så den nu kan indstilles og sigte mod "fjenden i Øresund".
Målet med formidlingen på Charlottenlundfort er at skabe en oplevelsesbaseret historisk formidling i et område, hvor man har kunnet røre ved historien og mærke dens vingesus, men uden at få historien ordentligt fortalt. Mobilspillet Regn med Krig er en helt ny måde at forene leg med læring og formidle Dan-marks historie gennem matematiske udfordringer.
Charlottenlundfort åbner for publikum fredag den 9. november 2012
Fredag den 9. november kl. 13.00 indvies Charlottenlundfort. En af de istand-satte kanoner vil blive affyret, der vil være historisk rundvisning og varm kakao og kaffe. Alle er velkomne. Mødested ved de sydlige kanoner (ved restaurant Charlottenlund Fort).
Hvem står bag projektet?
Et partnerskab bestående af Realdania, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen står bag restaureringen og formidlingen på Charlottenlundfort. Charlottenlundfort er en del af Projekt Københavns Befæstning.
Kort om Københavns nyere Befæstning
Københavns nyere Befæstning består af en række forter, batterier og volde, der ligger som en beskyttende ring om hovedstaden. Hovedparten af Befæst-ningen blev opført mellem 1885 og 1894, som reaktion på nederlaget til tysker-ne i 1864. Krigsteknologien overhalede imidlertid Befæstningen, og den ned-lagdes som forsvarsværk efter 1. Verdenskrig. Enkelte anlæg har dog været i
brug indtil for få år siden, herunder Ejbybunkeren på Vestvolden, som Forsva-rets Efterretningstjeneste først rømmede i 2004.
Partnerskabet bag projekt Københavns Befæstning
Et partnerskab bestående af Realdania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen
har taget initiativ til at revitalisere Københavns nyere Befæstning. Partnerska-bet har afsat 175 millioner kroner til at synliggøre og istandsætte Befæstningen, formidle den som en samlet attraktion og skabe mulighed for fysisk aktivitet og oplevelser. Partnerskabet samarbejder med kommuner og grundejere om at realisere projektet.
Fotos i 300 dpi: www.befaestningen.dk/fotos
*app'en kan hentes i App store og Google play fra slutningen af november.
Relevant information
http://www.befaestningen.dk/Besog/Charlottenl