Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/10-10   -   Pressemeddelelse

Workshop om kemikalier og helbredseffekter

Sundhedsstyrelsen inviterer til workshop om sundhedspersonales behov for ny viden om kemikalier og helbredseffekter. Formålet er blandt andet at dele viden om kemikaliepåvirkning og at give deltagerne mulighed for at fortælle, hvilken type information, de har brug for i det daglige kliniske arbejde.

Workshoppens indhold
Eksperter vil om formiddagen på workshoppens første del beskrive eksempler på kemikaliers indvirkning på helbredet hos forskellige dele af befolkningen.

Workshoppens del 2 er reserveret korte oplæg om klinikerens behov for ny viden om kemikalier og helbredseffekter ved repræsentanter for nogle af grupperne af det deltagende sundhedspersonale.

I workshoppens del 3 beder Sundhedsstyrelsen deltagerne om at medvirke til en bredere afdækning af behovet for ny viden om kemikalier og helbredseffekter, ved at diskutere dette i grupper. Afdækningen skal bruges til at vurdere det nærmere behov for og art af informationsmateriale med videre.

Målgruppe
Målgruppen er først og fremmest sundhedspersonale, der støder på spørgsmål om kemikalier som årsag til sygdomme i deres daglige arbejde.

Baggrund
Gennem de senere år er der fremkommet meget ny viden om kemikaliers indvirkning på sundheden. I forvejen har fx personalet på de Arbejds- og Miljømedicinske klinikker ekspertise på dette område, men der er også brug for at sundhedsplejersker, privatpraktiserende
jordemødre, praktiserende læger og hospitalspersonale med videre har en opdateret viden. Kendskab til kemikaliers indflydelse på sundheden er en forudsætning for

- at kemikalier tages i betragtning i den diagnostiske udredning
- at begrænsninger i udsættelse for kemikalier kan indgå i det forebyggende arbejde
- at behandlingen af sygdomme, hvor kemikalier kan være en medvirkende årsag, så vidt muligt kan kvalificeres.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire