Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/11-10   -   Pressemeddelelse

Flere udenlandske læger arbejder i Danmark

Antallet af erhvervsaktive læger med en udenlandsk uddannelse i Danmark stiger. Flere medier har i den seneste tid været ude med et budskab om, at udenlandske læger ikke vil arbejde i Danmark. De seneste tal fra Sundhedsstyrelsens tal viser dog, at der fra 2004 til 2008 har været en vækst i antallet af erhvervsaktive læger med en udenlandsk uddannelse på 37 procent. Andelen af erhvervsaktive læger med udenlandsk uddannelse er med andre ord steget fra omkring 5 procent til cirka 6 procent af den samlede mængde erhvervsaktive læger.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsens bevægelsesregister er antallet af erhvervsaktive læger med udenlandsk uddannelse gennem de senere år stagneret. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at:

· De seneste data i bevægelsesregisteret er opgjort pr. 1. januar 2008 og indeholder således ikke de seneste års rekrutteringsaktivitet.
· Bevægelsesregisteret indeholder kun læger, hvor Sundhedsstyrelsen har fået oplyst lægens personnummer. Læger der opholder sig og arbejder i Danmark, men ikke har oplyst personnummer til Sundhedsstyrelsen fremgår ikke af registeret. Derfor er det reelle antal af erhvervsaktive læger formentlig højere, end det fremgår af registeret og denne skævhed må forventes at være større jo nyere data er.

Bevægelsesregisteret dækker over både ind- og udvandring og bør derfor ses som øjebliksbilleder af beskæftigelsessituationen. Data kan derfor heller ikke tages som udtryk for hvor mange læger, der er blevet rekrutteret de enkelte år.

I forhold til en vurdering af, hvorvidt Danmark kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft er det nødvendigt også at se på udviklingen i antallet af udstedte autorisationer. Tal fra autorisationsregisteret viser, at 27 procent af autorisationerne fra 2004-2009 er udstedt til læger med udenlandsk uddannelse, og at der i samme periode ses samtidig en svag vækst i det absolutte antal af udstedte autorisationer til læger med udenlandsk uddannelse.

Samlet set er det derfor Sundhedsstyrelsens vurdering, at Danmark fortsat er i stand til at tiltrække udenlandsk uddannede læger.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire