Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/11-10   -   Pressemeddelelse

Flere patienter overlever kræft

Patienter med sygdomme som tyktarmskræft, prostatakræft og lungekræft overlever i stigende grad et år efter, de har fået stillet diagnosen kræft. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser at den relative 1-års overlevelse for hovedparten af de otte store kræftsygdomme har været stigende i perioden 1997 til 2008.

Patienter med sygdomme som tyktarmskræft, prostatakræft og lungekræft overlever i stigende grad et år efter, de har fået stillet diagnosen kræft. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser at den relative 1-års overlevelse for hovedparten af de otte store kræftsygdomme har været stigende i perioden 1997 til 2008.

Når det gælder den relative overlevelse 3 og 5 år efter diagnose, er billedet mere varieret. For tyk- og endetarmskræft ses flere stigende tendenser for både mænd og kvinder, mens 3- og 5-års overlevelsen for lunge-, livmoder- og livmoderhalskræft synes at ligge på et mere konstant niveau.

Den relative 1-, 3- og 5-års overlevelse efter diagnoserne bryst- og prostatakræft viser stigende tendenser, særligt for prostatakræfts vedkommende. For prostatakræft kan det muligvis skyldes en øget og tidligere diagnosticering.

For brystkræft kan det ikke umiddelbart vurderes, om den forbedrede overlevelse er et udtryk for bedre behandling eller tidligere diagnosticering for eksempel som følge af screening, idet screeningen er udvidet over årene.

Sundhedsstyrelsen har siden udarbejdelsen af Kræftplan II i 2005 fulgt sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte hyppige kræftsygdomme. Opgørelsen foreligger nu frem til diagnoseårene 2008, 2006 og 2004 for henholdsvis 1-, 3- og 5-års overlevelsen. Den opdaterede opgørelse bekræfter i al væsentlighed de tidligere konstaterede tendenser i kræftoverlevelsen.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire