06/01-11
-
Pressemeddelelse
Vaccine beskytter mod alvorlig influenzasygdom
Influenza vaccination beskytter patienter i risikogruppen mod hospitalsindlæggelse og død. Sundhedsstyrelsen opfordrer derfor stadig borgere i risikogruppen til at blive vaccineret.
En undersøgelse om effekten af influenzavacciner har skabt debat om, hvor godt vaccinen virker. Den aktuelle undersøgelse ændrer ikke på, at influenza vaccination beskytter patienter i risikogruppen mod hospitalsindlæggelse og død. Det har mange års forskning slået fast. Sundhedsstyrelsen opfordrer derfor alle i risikogruppen til at lade sig vaccinere, hvis de ikke er blevet det endnu.
Sundhedsstyrelsens direktør Else Smith siger: "Der er ingen tvivl om, at vaccinen kunne være bedre. Men det afgørende er, at vaccinen beskytter særlige grupper af borgere og patienter mod at blive alvorligt syge og i værste fald dø af influenza. Det er derfor meget vigtigt, at man lader sig vaccinere, hvis man tilhører risikogruppen".
Sundhedsstyrelsen tager blandt andet udgangspunkt i anbefalingerne fra verdenssundhedsorganisationen WHO og den amerikanske sundhedsorganisation CDC (Centers for Disease Control and Prevention). Her er konklusionen fortsat, at vaccinen har god effekt for patienter i risikogruppen.
Relevant information
http://www.sst.dk
Firma
Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S,
Danmark
7222 8510
7222 8510
http://