Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/03-11   -   Pressemeddelelse

Alle sundhedsaftaler er godkendt

Sundhedsstyrelsen har gennemgået sundhedsaftalerne mellem regionerne og kommunerne, og har godkendt alle 98 aftaler. Sundhedsaftalerne er blevet vurderet på, om de lever op til seks obligatoriske indsatsområder.

Generelt har sundhedsaftalerne gennemgået en positiv udvikling fra de første aftaler i 2007-08 til de netop godkendte. Sundhedsstyrelsen opfordrer dog til et vedvarende fokus på at udvikle og implementere samarbejdet mellem region og kommuner.

Sundhedsaftalerne er et vigtigt redskab, som bidrager til at sikre sammenhæng og koordinering i de patientforløb, der går på tværs af sygehus, almen praksis og kommune. Alle regioner og kommuner skal udarbejde sundhedsaftaler minimum én gang i hver valgperiode. Sundhedsaftalerne skal indsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse.

De seks obligatoriske indsatsområder, som sundhedsaftalerne skal omfatte, er:

Indlæggelses- og udskrivningsforløb
Træningsområdet
Behandlingsredskaber og hjælpemidler
Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse
Indsatsen for mennesker med sindslidelser
Opfølgning på utilsigtede hændelser.

De godkendte sundhedsaftaler vil snarest være tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, men kan i mange tilfælde allerede nu findes på regionernes og kommunernes hjemmesider.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire