Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/04-11   -   Pressemeddelelse

Fagligt oplæg til handlingsplan om ældre medicinske patienter i høring

Det faglige oplæg til handlingsplan for ældre medicinske patienter, som i dag er sendt i høring, indeholder 24 anbefalinger om en styrket indsats for ældre medicinske patienter

Overgangen mellem forskellige sektorer af sundhedsvæsenet giver mange fejl i ældre medicinske patienters medicin. Det er derfor afgørende, at medicinen bliver afstemt systematisk, når de ældre medicinske patienter bliver indlagt eller udskrevet eller efter et ambulatoriebesøg, hvor de har fået udskrevet ny medicin eller ændret i deres eksisterende. Derudover skal udvalgte patienter have tilbudt medicingennemgang i almen praksis en gang om året.

Sådan lyder en af anbefalingerne i det faglige oplæg til en handlingsplan for ældre medicinske patienter, som Sundhedsstyrelsen i dag har sendt i høring.

Handlingsplanen indeholder i alt 24 anbefalinger. Udover anbefalinger om medicin, indeholder planen blandt andet anbefalinger om forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme, løsninger på uhensigtsmæssige indlæggelser hos ældre medicinske patienter samt forslag til forbedring af sammenhængen mellem sundhedsvæsenets forskellige sektorer.

Til handlingsplanen har Sundhedsstyrelsen modtaget faglige bidrag fra fire arbejdsgrupper. Grupperne har bestået af repræsentanter fra kommuner, regioner, patientforeninger, forskere og faglige selskaber. Til sammen repræsenterer arbejdsgrupperne den bedst tilgængelige viden og erfaring på området. Sundhedsstyrelsen har desuden modtaget rådgivning af styregruppen for den ældre medicinske patient.

Handlingsplanen er sendt i høring hos relevante parter. Fristen for høringssvar er 2. maj 2011.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire