21/06-11
-
Pressemeddelelse
Øget aktivitet på private sygehuse
De private sygehuses andel af den totale sygehusaktivitet er målt i produktionsværdi steget fra 1,1 procent i 2006 til 2,2 procent i 2010. Det viser den første publikation om aktiviteten på private sygehuse sammenlignet med aktiviteten i det offentlige sygehusvæsen i Danmark. Samlet set udgør den private sektor stadig en lille del af det samlede sundhedsvæsen.
Antallet af private sygehuse med registreret aktivitet i Danmark er i perioden steget fra 175 til 249, svarende til en stigning på i alt 42 procent. Udviklingen går i retning af færre mindre og flere større, private sygehuse.
Opgørelsen viser en stigning i antal udskrivninger i perioden på 94 procent, mens antallet af operationer er steget med 128 procent.
I perioden 2006 til 2010 blev antallet af patienter, som benyttede sig af det udvidede frie sygehusvalg, cirka tredoblet fra 34.071 i 2006 til 97.338 i 2010.
Af alle operationer foretaget på private sygehuse i 2010 blev omkring 11 procent betalt af patienterne selv. Cirka 64 procent blev betalt af patientens bopælsregion, og cirka 25 procent blev betalt af forsikringen. Publikationen opgør endvidere, hvordan aktiviteten, målt som antal operationer, fordeler sig på operationsgrupper samt indeholder diverse forbrugsopgørelser.
Relevant information
http://www.sst.dk
Firma
Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S,
Danmark
7222 8510
7222 8510
http://