Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/07-11   -   Pressemeddelelse

Flere sundhedspersoner bliver autoriseret

Antallet af læger og sygeplejersker, der opnår autorisation er i perioden 2000-2010 steget. Det viser Sundhedsstyrelsens nye tal for antallet af udstedte autorisationer. Stigningen i antallet af autoriserede læger og sygeplejersker dækker over en stigning både i antallet af dansk og udenlandsk uddannede.

For læger er der tale om en samlet stigning i antallet af autoriserede på cirka 113 procent, mens der for sygeplejersker er tale om en samlet stigning på cirka 10 procent. Tendensen med et stigende antal autoriserede findes også inden for en række af de andre faggrupper.

Samlet set viser tallene, at styrelsen er gået fra at autorisere cirka 4.200 sundhedspersoner i år 2000 til i år 2010 at autorisere cirka 9.400 sundhedspersoner. Denne stigning dækker dog også over, at der i perioden 2000-2010 er fire "nye" faggrupper, som er blevet omfattet af Sundhedsstyrelsens autorisationsordning, nemlig bandagister, bioanalytikere, radiografer samt social- og sundhedsassistenter.

Tallene for antallet af udstedte speciallægeanerkendelser viser blandt andet, at der er ved at ske en ændring i andelen af kvindelige speciallæger. Således var cirka 34 procent af dem, der opnåede en speciallægeanerkendelse i år 2000 kvinder, mens andelen af kvinder i år 2010 var cirka 46 procent.

Se opgørelserne over antallet af udstedte autorisationer, tilladelser til selvstændigt virke, speciallægeanerkendelser og specialtandlægeanerkendelser på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Opgørelserne omfatter i alt 17 faggrupper og er fordelt på alder, køn og uddannelsesland.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire