Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/10-11   -   Pressemeddelelse

Mobiltelefoni viser ingen sammenhæng med kræft

Et langvarigt forbrug af mobiltelefon viser ingen sammenhæng med øget risiko for kræft i hjernen. Forskere fra Kræftens Bekæmpelse har de seneste 30 år fulgt en stor gruppe danskere, såkaldte langtidsbrugere af mobiltelefoner, og der ses ikke forskel på forekomst af kræft i hjernen hos denne gruppe og resten af befolkningen. Undersøgelsen tager højde for forskelle i køn, alder og sociale forhold imellem langtidsbrugere af mobiltelefoner og andre.

Professor Jørn Olsen har gennemgået undersøgelsen for Sundhedsstyrelsen og vurderer at det nye studie giver den til dato bedste analyse, men det efterlader fortsat nogle ubesvarede spørgsmål. En af svaghederne ved studiet er, at der ikke er direkte data for hvor meget folk har holdt en mobiltelefon ved øret eller brugt den på anden måde. Teknologien har også ændret sig over tid, og udsættelsen for elektromagnetiske felter er lavere ved de mobiltelefoner, der findes i dag, end de telefoner, man brugte for 10 - 15 år siden.

Mobiltelefoner anvendes i stigende omfang allerede fra barndommen og livet igennem. Vi ved ikke, om dette øger sygeligheden, fordi mobilteknologien først blev taget i brug i befolkningen i 1980erne.

Man kan ikke længere sammenholde sygdomsforekomst blandt brugere af mobiltelefoner med personer, der ikke bruger mobiltelefoner. Stort set alle bruger mobiltelefoner i dag, så vi kan kun sammenholde storforbrugere med personer med et mindre forbrug.

Hvis man vil være forsigtig ved brug af mobiltelefoner, kan man anvende headset, som er trådløse eller forbundet med ledning til telefonen, skrive sms'er i stedet for at tale i mobiltelefon og kun gennemføre den nødvendige kommunikation og undgå lange samtaler. Forældre kan være med til at sætte grænser for børns brug af mobiltelefoner, herunder sørge for, at børn ikke bruger mobiltelefon, før de er i stand til på en fornuftig måde at begrænse brug af mobiltelefonen til samtaler.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire