Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/10-11   -   Pressemeddelelse

Temaavis om sundhedsaftaler

Sundhedsstyrelsen udgiver en temaavis om sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner. Avisen er baseret på indlæggene fra en konference om sundhedsaftaler som blev afholdt i oktober 2011 i Torvehallerne i Vejle. Formålet med konferencen var at udbrede viden om de gode eksempler og om udfordringerne med at implementere sundhedsaftalerne. Omkring 400 deltagere på konferencen brugte dagen til at dele deres viden om nye og spændende løsninger, som andre kommuner og regioner kunne lære af.

- Kommuner og regioner har lagt et stort arbejde i at udvikle nye løsninger i sundhedsaftalerne og jeg ser med glæde, at der er en stigende politisk interesse for at udvikle det sammenhængende sundhedsvæsen. Det afspejles blandt andet i, at alle sundhedsaftaler nu indeholder politiske mål og visioner for samarbejdet, og at der er udarbejdet en række konkrete samarbejdsaftaler og sat gang i mange tværgående udviklingsprojekter, siger Sundhedsstyrelsens direktør Else Smith.

Temaavisen om sundhedsaftaler rummer interviews og referater af indlæg og workshops på konferencen, som er et led i Sundhedsstyrelsens evaluering af sundhedsaftalerne 2010-2011, hvor der er fokus på vidensdeling, implementering og opfølgning. Den endelige evalueringsrapport vil ligge færdig inden nytår. To delrapporter er allerede offentliggjort, nemlig "Indikatorer og opfølgning" og "status for arbejdet med sundhedsaftalerne og eksempler på løsninger".

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater