Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/11-11   -   Pressemeddelelse

Hver eneste cigaret skader dig

7 ud af 10 rygere vil gerne holde op med at ryge. Hjælp til rygestop er derfor det centrale element i kampagnen "Hver eneste cigaret skader dig", som Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse lancerer.

Rygning er den enkeltfaktor, der koster flest danskere livet. Omkring 14.000 dødsfald er hvert eneste år forbundet med rygning. Halvdelen af de rygere, der ikke stopper med at ryge, vil få en rygerelateret sygdom, der ender med at forkorte deres liv med gennemsnitlig 15 år. De dystre tal er baggrunden for at gentage kampagnen "Hver eneste cigaret skader dig", der med succes er gennemført i 35 lande - og i Danmark i 2009/2010.

Sundhedsstyrelsens direktør, Else Smith vurderer, at kampagnen er en hjælp til de mange rygere, der vil holde op med at ryge, men som mangler det sidste skub.

"Hver eneste cigaret skader dig giver et stærkt indblik i de alvorlige helbredsskader, rygere har risiko for at få. Erfaringerne fra den seneste kampagne med samme udtryk viste, at de alvorlige virkemidler også har en effekt i de grupper, hvor der er mange rygere, og som ellers er vanskelige at nå via kampagner," siger Else Smith.

Rygestopkampagnen er i 2011 suppleret med 5 nye tv-spots. I tre af dem fortæller mennesker, der har haft den skadelige effekt af rygning tæt inde på livet, deres egen historie. De to andre tv-spots viser de skadelige stoffer, der findes i tobaksrøg, og som er forklaringen på de alvorlige helbredsskader, som mange rygere får.

Kampagnen byder derfor på flere forskellige hjælpemuligheder - herunder et nyt stopprogram til motiverede rygerne. Endvidere bidrager to tredjedele af landets kommuner til kampagnen med lokale aktiviteter og rygestoptilbud.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire