Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/11-11   -   Pressemeddelelse

Krav om registrering af private behandlere

Private sygehuse, klinikker og praksis, hvor der fortages lægelig patientbehandling, risikerer at få bøder fra årsskiftet, hvis de ikke bliver registret hos Sundhedsstyrelsen inden den 31. december. Sundhedsstyrelsen åbnede for registrering af private behandlere den 1. oktober og frem til midt november er 200 behandlere ud af de mere end 1.000 klinikker på området blevet registreret.

- De private behandlere har pligt til at blive registreret inden årsskiftet. Ordningen skal sikre patientsikkerheden på området. Patienterne vil kunne se de registrerede klinikker på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og de private klinikker har således også selv en interesse i at ordningen blive registreret, siger chef for Tilsyn i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons.

Forpligtelsen til registrering fremgår af Sundhedslovens § 215a og bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med visse sygehuse, klinikker og praksis.

Registreringsordningen har fokus på behandlingsstedet, der er ikke tale om en registrering af personer. De private behandlingssteder skal ved registreringen betale et gebyr, som går til dækning af Sundhedsstyrelsens udgifter til registrering af og tilsyn med behandlingsstederne. Efter den første registrering vil der årligt blive opkrævet et gebyr til dækning af Sundhedsstyrelsens tilsyn med behandlingsstedet.

Behandlingssteder, hvor der både udføres kosmetisk behandling og anden lægelig patientbehandling, er omfattet af denne registreringsordning og skal betale gebyr. Sundhedsstyrelsen vurderer i de enkelte tilfælde, om det kan fravige opkrævning af fuldt gebyr ved registrering og tilsyn med kosmetisk behandling.

Sundhedsstyrelsen vil fra 2012 føre tilsyn med de private behandlere og alle registrerede behandlingssteder vil inden for en treårig periode modtage et tilsyn. Tilsynet fokuserer på patientsikkerhed ved inspektion, journalgennemgang og samtale med personalet og sikrer sig at relevant lovgivning er overholdt.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire