Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/12-11   -   Pressemeddelelse

Sårbehandling i eget hjem

Patienter med tryksår, der behandles af en sårsygeplejerske fra sygehusets sårcenter, heler lige så godt i eget hjem som på sygehuset. Det viser en ny medicinsk teknologivurdering (MTV) fra Sundhedsstyrelsen, "Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem".

Tryksår hos patienter behandles typisk i et samspil mellem sygehus og hjemmeplejen og til dels med den praktiserende læge. Behandling i patientens eget hjem sker for at skåne patienterne for smertefuld og langvarig transport og for at øge kvaliteten i sårbehandlingen gennem et bedre samarbejde med det personale, der behandler såret i hverdagen.

MTV-rapporten er baseret på flere undersøgelser blandt andet en undersøgelse af 76 patienter med tryksår, som enten blev behandlet i eget hjem af en sårsygeplejerske eller fik behandling på Odense Universitetshospitals Universitetscenter for sårheling.

Rapporten undersøger de kliniske, patientrelaterede, organisatoriske og økonomiske konsekvenser af et tilbud om sårbehandling til skrøbelige patienter i patientens eget hjem. Resultaterne tyder på, at hjemmebehandling kan være samfundsøkonomisk fordelagtig. Desuden kan udgående specialiserede sårsygeplejersker forbedre samarbejdet mellem sygehusets og kommunens personale.

Antallet af borgere med sår forventes at vokse i årene fremover på grund af den demografiske udvikling og udviklingen i antal borgere med bl.a. diabetes. Derfor er det vigtigt, at organiseringen af sårbehandlingen tages op til overvejelse, ikke mindst pga. muligheden for patientmæssige og samfundsøkonomiske gevinster ved en optimering af sårbehandlingen.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire