Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/12-11   -   Pressemeddelelse

Anbefalinger for lindrende behandling

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nye anbefalinger for lindrende indsats til patienter med livstruende sygdom, såkaldt palliation. Anbefalingerne dækker hele det palliative område og har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, som er forbundet med livstruende sygdom uafhængigt af, hvilken diagnose patienten har.

Tidligere har det primært været kræftpatienter, der har fået tilbudt palliativ indsats, men i Anbefalinger for den palliative indsats er der fokus på alle patienter med en livstruende sygdom.

Palliativ indsats er en helhedsorienteret indsats og omfatter fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige problemstillinger. Den palliative indsats bør, når der er behov for det, sættes i gang tidligt i patientforløbet og ikke først, når patienten vurderes til at være uhelbredelig syg.

Der er behov for, at de fagprofessionelle er opmærksomme på, at patienten og de pårørende kan have palliative behov. Det sker allerede mange steder i sundhedsvæsenet, men der er behov for at sikre, at indsatsen varetages ensartet og med høj faglig kvalitet.

Det er meget væsentligt, at praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og personale på sygehusafdelinger har mulighed for at få råd og vejledning fra fagprofessionelle, der har palliativ indsats som deres hovedbeskæftigelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at regionerne sikrer, at denne rådgivning er tilgængelig hele døgnet.

For at sikre lindrende indsats af høj kvalitet skal de fagprofessionelle være uddannet i palliation. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at der bliver undervist i palliativ indsats på relevante uddannelser, og at der er efteruddannelsesmuligheder for relevante faggrupper.

Mange patienter med behov for lindrende indsats har kontakt til både sygehus, almen praksis og kommune. Det har derfor stor betydning at de fagprofessionelle samarbejder, så patienter og pårørende oplever en sammenhængende indsats.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire