Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/01-12   -   Pressemeddelelse

Evaluering af sundhedsaftaler

Sundhedsstyrelsen har afsluttet evalueringen af kommuner og regioners sundhedsaftaler. Evalueringen er gennemført i 2010 - 2011 og har haft fokus på initiativer, der dels kan sikre implementering af de gode løsninger, og dels fremadrettet kan understøtte regioner og kommuners opfølgning på aftalerne. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at sundhedsaftalerne fortsat er et vigtigt redskab til at styrke samarbejdet på tværs af kommuner, regioner, almen praksis og øvrige relevante aktører indenfor sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet ændrer sig i takt med stigende specialisering af sygehusene og udvikling af det nære sundhedsvæsen med for eksempel akut- og sundhedshuse. Tilsvarende udvikler patienternes behov sig i takt med ny teknologi og nye behandlingsmuligheder. Der er derfor behov for at sundhedsaftalerne videreudvikles som redskab, så aftalerne også fremover møder patienternes behov og krav til sundhedsvæsenet og understøtter det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet.

Sundhedsstyrelsen præsenterer i rapporten "Evaluering af sundhedsaftalerne - sammenfatning og perspektivering" en række anbefalinger og forslag til fokusområder ved en fortsat udvikling af sundhedsaftalerne. Som led i evalueringen er der desuden gennemført et udviklingsarbejde, der har ledt frem til udvælgelsen af 13 indikatorer, som regioner og kommuner kan anvende i planlægningen af og opfølgningen på sundhedsaftalerne. De 13 indikatorer er beskrevet i rapporten "Monitorering af sundhedsaftalerne"

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater