Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/01-12   -   Pressemeddelelse

Rehabilitering og lindrende indsats til kræftpatienter

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et forløbsprogram for rehabilitering og lindrende indsats, palliation, i forbindelse med kræft. Forløbsprogrammet sætter fokus på, at kræftpatienter skal have en vurdering af, om de har behov for rehabilitering og palliation, og at der i så fald skal lægges en plan for den faglige indsats.

Flere overlever en kræftsygdom og flere lever i længere tid med en kræftsygdom end tidligere. Samtidig dør der stadig 15.000 af kræft hvert år. Derfor er der et stort behov for at sikre, at mennesker, der har eller har haft kræft, bliver hjulpet og støttet, så de kan klare sig selv i hverdagen eller genvinde deres funktionsevne så godt som muligt. Samtidigt bør der være fokus på den lindrende indsats gennem hele forløbet.

Patienternes behov for rehabilitering og palliation kan være mangeartede, og der er derfor ofte brug for en indsats på tværs af specialer og sektorer. Hertil kommer, at patienterne samtidigt kan have andre sygdomme der præger deres liv. Forløbsprogrammet skal bidrage til at sikre en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de involverede parter for at sikre en sammenhængende indsats.

Forløbsprogrammet tager udgangspunkt i, at rehabilitering og palliation er begge helhedsorienterede indsatser, der omhandler de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige aspekter i forbindelse med et sygdomsforløb.

Et forløbsprogram beskriver den samlede, tværfaglige og koordinerede indsats overfor en given kronisk sygdom. Et forløbsprogram skal fremme anvendelsen af evidensbaserede, faglige retningslinjer og en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordination og kommunikation mellem de involverede parter. Formålet er at opnå en høj kvalitet i indsatsen og en god udnyttelse af ressourcerne.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire