Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/04-12   -   Pressemeddelelse

Forebyggelsespakker til en styrket kommunal indsats

Sundhedsstyrelsen sender en række forebyggelsespakker i høring. Pakkerne indeholder faglige anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende- og forebyggende indsats af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne retter sig mod alle borgere i kommunen. Det gælder både raske og syge borgere. Anbefalingerne skal bidrage til at sikre mere kvalitet og prioritering af forebyggelsesindsatser, der virker.

"Kommunerne har de seneste år haft fokus på indsatsen i forhold til kronisk syge borgere. Der er sket en hastig udvikling på dette område, og sundhedsaftalerne er med til at skabe sammenhæng og koordinering på tværs af sektorer. Sundhedsstyrelsen ser frem til, at forebyggelsespakkerne kan bidrage til at sætte sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse på den kommunale dagsorden og blive anvendt i kommunernes planlægning og kvalitetsudvikling af forebyggelsesarbejdet fremover," siger enhedschef Jette Jul Bruun fra Sundhedsstyrelsen

De faglige anbefalinger til kommunerne er beskrevet i foreløbigt 11 forebyggelsespakker. De første fem pakker for tobak, alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed og seksuel sundhed, er sendt i høring og bliver i efteråret 2012 fulgt op af forebyggelsespakker for hygiejne, stoffer, kost, overvægt, indeklima i skoler og sol.

Ulighed i sundhed er et tema, som er gennemgående i alle forebyggelsespakker. Anbefalingerne indeholder blandt andet indsatser, der udstikker rammer, som har en effekt på hele befolkningens sundhedsadfærd - og dermed en stor effekt også for udsatte borgere. Andre indsatser i pakkerne er særlig målrettet socialt udsatte grupper.

Publikationerne om forebyggelsespakkerne er rettet mod sundhedschefer og planlæggere i kommunerne, som har ansvaret for at prioritere, planlægge og tilrettelægge udførelsen af det kommunale forebyggelsesarbejde.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire