10/10-12
-
Pressemeddelelse
Sæt proppen i: Tag en dag uden alkohol
Sæt proppen i og lad dit lys brænde længere. Det er budskabet i Sundhedsstyrelsens årlige alkoholkampagne, som i uge 40 og 41 sætter fokus på de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af et for højt alkoholforbrug.
Torsdag den 11. oktober 2012 er udpeget til årets "Sæt proppen i"-dag, hvor alle danskere opfordres til at sætte proppen i flasken og takke nej til alkohol for en dag. Dagen er en mulighed for at stoppe op og overveje, om ens alkoholforbrug ligger inden for de anbefalede grænser, eller om det kan sættes ned til et niveau, der er bedre for helbredet. Her anbefaler Sundhedsstyrelsens højest syv ugentlige genstande for kvinder og 14 ugentlige genstande for mænd, hvis man vil have en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol.
På hjemmesiden Sæt proppen i.dk kan man finde en lang række gode råd til, hvordan man kan sænke sit alkoholforbrug. Her beskrives også nogle af de mange sygdomme og helbredsrisici, der kan være konsekvensen af et for højt alkoholforbrug, lige fra nedsat potens og sukkersyge til leverskader, hjerneskader og flere former for kræft.
Relevant information
http://www.sst.dk
Firma
Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S,
Danmark
7222 8510
7222 8510
http://