Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/10-12   -   Pressemeddelelse

Organ-billeder motiverer til rygestop

Billeder af syge lunger, ødelagt tandkød og andre ryge-relaterede sygdomme har en klar effekt på motivationen til et rygestop. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion A/S har foretaget blandt 5.000 danskere for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening.

Siden 2003 har cigaretpakker været udstyret med en skriftlig advarsel, og dette blev i februar 2012 udbygget med billeder af ryge-relaterede sygdomme. Ifølge undersøgelsen har tre ud fire rygere lagt mærke til billedadvarslerne. Blandt disse siger hver femte, at billederne har øget deres motivation til at droppe cigaretterne, hvilket på landsplan svarer til 150.000 rygere.

Effekten er ifølge undersøgelsen størst blandt unge. 29 procent af de 15 - 19-årige, der har bemærket billederne, har mindre lyst til at købe cigaretter som følge af billederne. Tilsvarende er motivationen for at stoppe hos de 15 - 19-årige rygere, som har bemærket billederne, større - 28 procent.

"Det er ikke muligt at vurdere, i hvilken grad de nye billed-advarsler allerede nu har bidraget til at begrænse rygningen. Men undersøgelsen tyder på, at der er en klar effekt på sigt, og at effekten er størst blandt de unge. Det er meget glædeligt" siger chefkonsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen.

Undersøgelsen viser også, at andelen af daglig-rygere nu ligger på 16 procent, som er det laveste, der er målt i en repræsentativ undersøgelse i Danmark. Andelen af lejlighedsvise rygere er 6 procent.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire