Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/11-12   -   Pressemeddelelse

Maksimale ventetider for kræft og hjertesygdomme

Regionerne har indsendt indberetninger til Sundhedsstyrelsen om overholdelsen af maksimale ventetider for september måned 2012 vedrørende patienter med kræft og hjertesygdom. Indberetningerne viser overskridelser i 3 tilfælde. Sundhedsstyrelsen ser med stor alvor på disse overskridelser og har derfor bedt regionerne om at sikre, at bekendtgørelsen om maksimale ventetider bliver overholdt.

Den manglende overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider fordeler sig i september 2012 sådan:

2 hændelser, som vedrører kræftsygdom i Region Midtjylland
1 hændelse, som vedrører kræftsygdom i Region Syddanmark

Region Midtjylland har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelserne af den maksimale ventetid på henholdsvis 23 dage og 16 dage vedrører ventetider til forundersøgelser. Regionen har endvidere oplyst, at der er taget ledelsesmæssige initiativer i forhold til at sikre de interne henvisningsprocedurer samt sikre, at der altid er en kompetent visiterende overlæge tilstede i afdelingen.

Region Syddanmark har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelsen af den maksimale ventetid på 7 dage vedrører ventetid til operation og skyldes et kommunikationssvigt. Regionen har endvidere oplyst, at ledelsen med øjeblikkelig virkning har indført en procedure, der skal forhindre gentagelse.

Der er ingen indberetninger om manglende overholdelse af de maksimale ventetider vedrørende behandling af hjertesygdomme.

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire