09/01-13
-
Pressemeddelelse
Maksimale ventetider for kræft- og hjertesygdomme
Regionerne har indsendt indberetninger til Sundhedsstyrelsen om overholdelsen af maksimale ventetider for november måned 2012 vedrørende patienter med kræft- og hjertesygdom. Indberetningerne viser overskridelse i 1 tilfælde. Sundhedsstyrelsen ser med stor alvor på denne overskridelse og har derfor bedt regionen om at sikre, at bekendtgørelsen om maksimale ventetider bliver overholdt.
Den manglende overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider fordeler sig i november 2012 sådan:
1 hændelse, som vedrører kræftsygdom i Region Midtjylland
Region Midtjylland har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelsen af den maksimale ventetid på 12 dage vedrører ventetid til forundersøgelse. Overskridelsen skyldtes en menneskelig fejl kombineret med en endnu ikke udbygget elektronisk patientjournal (EPJ). Region Midtjylland har bekræftet overfor Sundhedsstyrelsen, at der er taget nødvendige ledelsesmæssige skridt, der har til formål at sikre fremtidig overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider, herunder indførelse af nye arbejdsgange.
Der er ingen indberetninger om manglende overholdelse af de maksimale ventetider vedrørende behandling af hjertesygdomme.
Sundhedsministeriet indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.
Relevant information
http://www.sst.dk
Firma
Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S,
Danmark
7222 8510
7222 8510
http://