Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/05-13   -   Pressemeddelelse

National klinisk retningslinje om diabetiske fodsår

Sundhedsstyrelsen sender en klinisk retningslinje for forebyggelse af amputation hos patienter med diabetes i høring. Retningslinjen er den første i en række af nationale kliniske retningslinjer og følges i næste måned op af retningslinjer for grå stær, hjerterehabilitering og skulderlidelser.

Fodsår og amputationer
Diabetes er et af de største sundhedsproblemer i Danmark, idet cirka 300.000 danskere har diabetes. Personer med diabetes har særlig risiko for at udvikle fodsår, fordi sygdommen kan medføre forandringer i kroppens kar og nerver. Cirka 22.000 diabetikere har fodsår, og omkring 3.000 nye patienter får diabetiske fodsår hvert år.

En infektion i et fodsår kan udvikle sig til en alvorlig infektion i fodens bløddele eller knogle. Sygdommen kan være svær at behandle, og hyppigheden af amputationer hos patienterne er høj.

Den kliniske retningslinje om diabetiske fodsår beskriver, hvad sundhedspersonalet bør fokusere på, når de udreder og behandler patienter med diabetiske fodsår. En væsentlig anbefaling er at arbejde tværfagligt i multidisciplinære teams med fokus på hurtig og specialiseret hjælp til patienten med fodsår.

Proces med kommende retningslinjer
I forbindelse med retningslinjen for forebyggelse af amputation hos patienter med diabetes har Sundhedsstyrelsen udviklet en metode for de følgende retningslinjer. Arbejdet med kliniske retningslinjer vil derfor forløbe efter en hurtigere tidsplan, fordi retningslinjerne bliver bygget op efter den nye skabelon og metode. Sundhedsstyrelsen vurderer løbende processen og er i dialog med de faglige organisationer for at høre deres vurdering af processen.

Sundhedsstyrelsen har indledt arbejdet med yderligere fem kliniske retningslinjer, og vil til efteråret sætte endnu et antal retningslinjer i gang, så produktionen af retningslinjer opfylder de aftalte mål.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire