Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/06-13   -   Pressemeddelelse

Retningslinje om aldersbetinget grå stær i høring

Sundhedsstyrelsen sender en klinisk retningslinje for diagnostik og behandling af aldersbetinget grå stær i høring. Retningslinjen stiller skarpt på de enkelte faser i udrednings- og behandlingsforløbet.

Retningslinjen giver blandt andet svar på, om man kan opstille objektive kriterier for, hvilke patienter der har særligt gavn af at blive opereret for grå stær, om man bør operere på begge øjne samme dag, om man kan udelade førstedagskontrollen efter ukompliceret operation, og om patienter med bygningsfejl bør have implanteret en kunstig linse, før de bliver opereret for grå stær.

Målgruppen for retningslinjen
Den nationale kliniske retningslinje for aldersbetinget grå stær kirurgi retter sig mod sundhedspersonale, der er involveret i behandlingen af patienter med aldersbetinget grå stær. Det er primært øjenlæger, men også sygeplejersker, optikere med flere.
Patienter kan også bruge retningslinjen til at træffe beslutning om operation for grå stær - i samspil med råd og vejledning fra den øjenlæge, som er ansvarlig for behandlingen.

Om aldersbetinget grå stær
Operation for grå stær er det hyppigst gennemførte kirurgiske indgreb i Danmark: Der bliver lavet over 50.000 operationer om året, og antallet er steget kraftigt over de seneste 10 år. Gennemsnitsalderen er omkring 71 år for patienter, der bliver opereret for grå stær.

Operation for grå stær
Overordnet set er gevinsten for patientens syn rigtig god ved operation for grå stær. Derudover anses operationen for at være en sikker procedure med få komplikationer.

De nationale kliniske retningslinjer tager afsæt i en systematisk gennemgang af litteraturen og evidensen på området.

Næste retningslinje handler om ADHD hos børn og unge
Retningslinjen om aldersbetinget grå stær er den fjerde i rækken af nationale kliniske retningslinjer. Senere på året bliver den bliver efterfulgt af retningslinjer for ADHD hos børn og unge.

Relevant information

http://www.sst.dk


Pressekontakt


Firma

Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S, Danmark

  7222 8510
  7222 8510

http://

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire