20/09-13
-
Pressemeddelelse
Ny målbeskrivelse for Gynækologi og Obstetrik
Sundhedsstyrelsen har opdateret målbeskrivelsen for gynækologi og obstetrik med nye mål for uddannelsen. Målbeskrivelsen erstatter den tidligere målbeskrivelse fra 2007. Den nye målbeskrivelse indeholder blandt andet nye mål for de operative kompetencer. Det skyldes, at der er sket en væsentlig udvikling indenfor det kirurgiske felt i retning mod, at der bliver anvendt flere såkaldte minimale invasive kirurgiteknikker indenfor alle dele af specialet. Kompetencerne indenfor eksempelvis kikkertoperationer og robotkirurgi er derfor blevet styrket i den nye målbeskrivelse. Desuden indeholder den nye målbeskrivelse større krav til viden og praktiske færdigheder indenfor benign gynækologi og det reproduktionsmedicinske område.
Målbeskrivelsen beskriver de kompetencer, som de kommende speciallæger i gynækologi og obstetrik skal kunne mestre. Den indeholder desuden en beskrivelse af, hvilke lægeroller der indgår i den enkelte kompetence samt forslag til læringsmetoder og krav til tilhørende kompetencevurderingsmetoder.
Gennemgangen af kompetencevurderingsmetoder er meget udførlig i den nye målbeskrivelse. Det afspejler Dansk selskab for obstetrik og gynækologis store interesse for at udvikle redskaber til at bedømme de opnåede kompetencer hos de kommende speciallæger.
Relevant information
http://www.sst.dk
Firma
Sundhedsstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S,
Danmark
7222 8510
7222 8510
http://