Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/06-11   -   Pressemeddelelse

It-virksomhed tilbyder filter mod ulovlig fildeling

Ulovlig fildeling af musik og film forekommer på mange skoler og efterskoler. Men der findes en it-funktion, som kan forhindre dette.

Det er fristende for en 15-årig med stor appetit på musik og film - men med få lommepenge - at dele piratfiler fra ulovlige sider på nettet. Desværre er de unge ikke altid klar over, at det er ulovligt, og filerne bliver ofte delt i stor stil med vennerne.

Selvom det er muligt at overvåge den enkelte elevs trafik på nettet, kan man dog aldrig helt undgå, at pirateri finder sted - men man kan undgå, at fildelingen foregår fra skolens netværk. Et særligt filter kan nemlig forhindre andre computere udefra i at hente filer fra elevens computer - så længe eleven vel at mærke befinder sig på skolens netværk. På den måde kan efterskolerne gøre deres til at minimere den ulovlige trafik.

"Hos Solutio tilbyder vi at sætte et filter op på skolens netværk. Dette filter forhindrer eleverne i at dele piratkopieret musik og film med personer, som befinder sig udenfor skolens netværk" siger direktør Brian Reinhold Jensen fra it-fimaet Solutio, der er specialist i drift og håndtering af servere, netværk og computere på efterskoler, højskoler og friskoler.

Udover at tilbyde dette filter, kan Solutio eksempelvis begrænse brugen af sociale medier i undervisningstiden med udgangspunkt i skolens it-politik. Ligeledes er der mulighed for at definere elevernes adgang til nettet - enten individuelt eller for hele skolen.

Fakta
Solutio er en it-virksomhed beliggende i Silkeborg.
Firmaet beskæftiger sig med hosting, drift og support af servere, netværksudstyr og eksterne services for mindre og mellemstore virksomheder samt efterskoler, højskoler og friskoler.
Desuden er firmaet specialister i it-sikkerhed - og alle løsninger tilpasses individuelt efter kundens behov.
Solutio samarbejder med ZyXEL, Kerio og Microsoft.

For mere info kontakt venligst direktør Brian Reinhold Jensen, tlf. 86 81 78 41.

Relevant information

http://www.solutio.dk


Pressekontakt


Firma

Solutio ApS
Smedebakken 12
8600 Silkeborg, Danmark

  82 13 50 20
  82 13 50 20

http://www.solutio.dk

Modtag nyheder fra Solutio ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire