10/03-11
-
Pressemeddelelse
Haven er legeplads for vores drømme
Danskerne vil ud i haven. Nogle for at lave bålmad med familien, andre for at fordybe sig i en god bog eller opbygge et unikt og personligt havemiljø. Sammen med foråret pibler haveplanerne frem.
Havefolket er ved at vågne op. Planer og drømme for haven findes frem igen, og i år stikker de dybere end nogensinde. For danskerne drømmer om natur og udeliv.
"Haven repræsenterer det, vi higer efter. Vi arbejder inden døre og er i dagligdagen så langt fra elementerne. Vi længes efter naturens dufte, lyde og skønhed, og i haven får vi det i mikroform", siger forskningschef Marianne Levinsen fra Fremforsk, Center for fremtidsforskning (www.fremforsk.dk), som forudser, at danskerne opgraderer haverne markant de næste 5-10 år. For mennesket søger det modsætningsfyldte og suger det til sig, som mangler i hverdagen.
"Vi vil ud og have den ægte vare. Naturen er grusom, men ærlig. Død, parring, forplantning; her sker det hele, og dermed aktiveres nærvær og sanselighed. I de kommende år vil vi ændre haverne, så vi skaber rum for samtaler, god mad eller vilde lege. Iscenesættelsen af hjemmet er fortid - nu handler det om haverne", siger Marianne Levinsen.
Skab unikke rum i haven
Klassisk dansk havearkitektur handler om planter som rumskabere, men virksomheden bag de populære terrasseplanker, EasyPlank, vil gerne understøtte kundernes ønske om at skabe deres eget unikke miljø i haven. Haven anno 2011 skal kunne tilbyde meget mere end den traditionelle terrasse i forlængelse af boligen. Derfor har virksomheden i samarbejde med designere (Wimex kan henvise til stylist og designer) udviklet nogle bud på, hvad EasyPlank også kan bruges til - for en terrasse anno 2011 kan være mange ting.
"Vores kunder er begejstrede for, hvordan EasyPlank tager højde for deres livsstil og holdninger. Tid er en mangelvare i dag, og her passer EasyPlank godt ind, fordi plankerne ikke kræver traditionel vedligeholdelse. De skal ikke rengøres med vand og sæbe; aldrig hverken afdækkes, afslibes, farves eller olieres. I stedet kan man bruge tiden sammen med familien og skabe det havemiljø, som passer den enkelte person og familie allerbedst," forklarer direktør Erik Bach fra Wimex, som forhandler EasyPlank. Han fortæller, at virksomheden gerne vil inspirere kunderne til at få mest muligt ud af udelivet. "EasyPlank giver utallige muligheder for at skabe et unikt resultat. De mange farver, overflader og kombinationer betyder, at man kan skabe præcis det udtryk, man ønsker. Muligheden for at spare tid og penge på vedligehold appellerer stærkt til den moderne forbruger, som også har det godt med EasyPlanks miljøvenlige profil," siger Erik Bach.
Inspiration til det udendørs hjem
Med EasyPlank kan kunderne opbygge traditionelle terrasser, men det er også muligt at eksperimentere med plankerne helt andre steder i haven. Det handler om at skabe selvstændige oaser rundt omkring i haven. "Det bliver en lille udflugt hver gang. Hvad enten man bærer nybagt kringle ned i patioen, tager ungerne med på bålterrassen eller lægger sig i hængekøjen med en god bog, så bliver oplevelserne anderledes og stærkere, når de ikke blot sker i forlængelse af boligen," siger Erik Bach.
Det er med andre ord den sydlandske livsstil, der nu rykker mod nord, og danskerne kan lade sig inspirere af temaer som:
Outdoor Lifestyle:
Her handler det om at lave højbede og dyrke grøntsager. At lave og spise mad i haven. En tydelig forkærlighed for det aktive udendørsliv. Overdækkede plateauer og windbreakers sørger for, at du kan arbejde ude uden at blive alt for påvirket af vejret (forbrændt, våd, forblæst).
My Hideaway:
Trenden, hvor ro og fordybelse er i fokus. Private steder, hvor du kan være alene med dine tanker, læse en god bog, male eller på anden måde gå i ly for omverdenen.
Green rooms:
Nytænkende og skulpturelle havemiljøer, der gør din have unik og personlig. Pergola & grønt, plankegulve, sten og vand, stisystemer bygget af Easyplank.
Days of our lives:
Arealet og rummet der kan det hele: Sandkassen til de små, skjulet til teenagerne, ro og skygge til de voksnes sjus, bålpladsen til hele familien, integrerede bede, hynder og hængekøjer.
Kontakt:
Direktør Erik Bach
Tlf: 29 28 15 17
Udviklingschef Henrik Ussing
Tlf: 24 63 90 63
Relevant information
http://www.wimex.dk
Firma
Wimex Aps
Møgelgårdsvej 8.b
8520 Lystrup,
Danmark
82 13 50 20
82 13 50 20
http://www.wimex.dk