Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/10-12   -   Pressemeddelelse

Nyt liv til p-huset ved Magsin i København

Q-Park Danmark A/S

Parkeringshuset i stormagasinet Magasin har fået en stor ansigtsløftning. Efter i mange år at have virket noget gråt og nedslidt har håndværkerne siden efteråret 2011 haft travlt med at bringe parkeringshuset op til en tidssvarende standard.

"Vores mål har været at få skabt et moderne parkeringshus der er lyst og venligt og samtidigt fleksibelt i forhold til brugerne," siger Johan Juncker fra firmaet Q-Park der driver parkeringshuset.

Betonen er renoveret og vægge, gulve og lofter er blevet malet. Der er kommet et funktionelt lys i hele huset, ny elevator og den kringlede kørerampe har fået bedre lys og er blevet lettere at køre op af. Der er opsat glasvægge, således at brugerne hele tiden har et godt overblik over hele parkeringshuset.

"Q-park forventer at kunne byde bilisterne velkommen i et helt nyrenoveret p-hus den 1.november. Renoveringen omfatter også et nyt kundetoilet, hjertestarter og et kundekontor" fortæller Johan Juncker, Business Development Manager for Q-Park.

Q-Park har i de senere år investeret mange millioner kr. i at give københavnerne bedre parkeringsoplevelser og Magasin vil med færdiggørelsen fremstå i samme stil som kendt fra firmaets øvrige store parkeringsanlæg i København som Vesterport, Nørreport, Adelgade og Illum.

Parkeringshuset blev opført i 1968 og de fleste københavnere og gæster i byen kender husets dybbrune farve fra facaden mod Bremerholm og Vingårdsstræde. Den kommer fra garvesyre, som stålpladerne er behandlet med. Det er en metode, der er udviklet af det amerikanske jernbanevæsen og den benyttes for at forhindre, at stålet ruster eller skifter farve.

Som en del af renoveringen, vil facaden blive brudt op af glaspartier, der vil kaste dagslys ind på parkeringsdækkene.
Parkeringshuset har 236 pladser og er åbent 24 timer i døgnet. Dermed tilbyder huset også parkering når butikkerne er lukkede.

Kontakt: Business Development Manager Johan Juncker, Q-Park Danmark A/S, mobil 40 54 34 18


Relevant information

http://www.q-park.dk


Pressekontakt


Firma

Q-Park Danmark A/S
Gladsaxevej 378, 3.
2860 Søborg, Danmark

  26164532
  26164532

http://www.q-park.dk

Modtag nyheder fra Q-Park Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater