21/08-13
-
Pressemeddelelse
Mobiltelefonen vigtigere end fjernsynet
Danskerne bruger mindre tid foran fjernsynet og mere tid med mobiltelefonen. For det er blevet vigtigere for os end nogensinde før altid at være forbundet med venner og familie. En rundspørge blandt 1.000 danskere viser da også, at mobiltelefonen er blevet vores vigtigste elektroniske hjælpemiddel.
Kamera, spillemaskine og Facebook. Mobiltelefonen bliver brugt til meget mere end blot opkald. Derfor er den også blevet sværere at undvære for os. Faktisk er den blevet det mest uundværlige redskab i den moderne, digitale verden, hvor vi altid vil være forbundet med venner og familie.
En undersøgelse foretaget af YouGov for mobilselskabet Bibob viser, at danskerne for alt i verden ikke vil undvære mobiltelefonen. Er vi tvunget til at vælge, vil vi meget hellere skille os af med radioen, computeren eller fjernsynet. For hele 97 % er mobiltelefonen mere uundværlig end tv'et.
- Mobilen er for mange af os den lim, der får vores sociale netværk til at hænge sammen. Det er den, der i hverdag forbinder os med vores omverden og vores venner. Og det er den, som gør, at vi ikke går glip af de mange oplevelser, som livet er fuldt af. Det moderne menneske vil altid være på, og mobilen gør det muligt. Derfor kan vi også se, at datatrafikken hos vores kunder er steget med 80 procent inden for et år, siger Mikkel Noesgaard, adm. direktør i mobilselskabet Bibob.
Vi tjekker mobilen konstant
Undersøgelsen viser, at danskerne konstant tjekker deres mobiltelefon for nyt fra venner, familie og omverden. 4 ud af 10 af os har for eksempel kigget på vores mobiltelefon inden for de sidste 10 minutter.
- Der er ikke noget galt i, at mobiltelefonen i dag er vores primære kontakt til vores omverden. Tværtimod. For os som mennesker betyder det jo faktisk, at det er blevet meget nemmere at holde kontakten også med gamle venner og fjerne bekendte, som vi før i tiden havde glemt. Vi tror på, at det giver "Altid på"-generationen sociale kompetencer, der er meget mere avancerede og nuancerede end nogensinde før, siger Mikkel Noesgaard.
Kvinderne i førertrøjen
Det er kvinderne, der bruger mobiltelefonen allermest. Faktisk vil dobbelt så mange hellere undvære mobiltelefonen end rent undertøj, hvis de skulle på en weekendtur. Både blandt mænd og kvinder er det allervigtigst at være på for de unge.
- Vi kan se, at mobiltelefoni ikke længere skal handle om gigabytes og CPU'er og så videre, men om, hvad man kan bruge teknikken til. Og det ved de unge bedre end alle andre. Derfor har vi også valgt at sige: Lad os ikke tale teknik, lad os tale om den digitale hverdag, hvor man altid er på, og hvad det betyder for os som mennesker, siger Mikkel Noesgaard.
Bibob går i luften med en storstilet reklamekampagne under overskriften "Altid på" den 15. august for at lancere produkter målrettet "Altid på"-generationen. Nu kan de få fri tale, fri sms/mms, fri musik og så meget fri datatrafik, så det praktisk talt er ubegrænset. Alt sammen til fast, månedlig pris.
Relevant information
http://www.cbb.dk
Firma
Bibob
Rødovrevej 395
2610 Rødovre,
Danmark
+45 60 72 52 19
+45 60 72 52 19
http://www.cbb.dk