Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/05-16   -   Pressemeddelelse

Hvordan kan unge virksomheder vokse sig større?

Copenhagen School of Entrepreneurship har i tre år gennem projektet Go Grow rådgivet og fulgt unge virksomheder tæt og samlet de bedste erfaringer. For eksempel skal iværksættere fra begyndelsen tænke ud over Danmarks grænser.

Tænk globalt fra begyndelsen. Du kan godt vide en masse, men du skal være modtagelig over for coaching. Og en enlig grundlægger kommer ikke til at vækste på samme måde som et team med forskellige kompetencer. Igennem tre år har CSE, Copenhagen School of Entrepreneurship på CBS gennem projektet Go Grow, undersøgt, hvordan man skaber vækst hos nystartede virksomheder. Det arbejde rundes nu af med konferencen "Accelerated Startup Growth" den 8. juni, hvor erfaringerne af, hvad der virker og ikke virker, præsenteres.

Overordnet leder af CSE, Karina Rothoff Brix, fortæller, at der i forbindelse med konferencen udgives en håndbog til organisationer, der gerne vil understøtte de nystartede virksomheder, for at dele erfaringer med organisationerne.

Håndbogen indeholder blandt andet en opfordring til, at danske iværksættervirksomheder fra begyndelsen skal tænke globalt. Det er ifølge CSE ofte en bedre strategi at tænke stort fra start end at tilpasse en dansk virksomhed det globale marked efterfølgende. Selvom det selvfølgelig kommer an på den enkelte virksomhed.

"Man bruger ofte lige så meget tid på at udvikle en virksomhed med et globalt fokus, som hvis virksomheden ikke har det. Hvis en virksomhed skal vækste, er sandsynligheden for, at det sker i Danmark, ret lille, for markedet her er ofte begrænset," siger Karina Rothoff Brix.

Industriens Fond har støttet projektet, som i alt 65 iværksættervirksomheder har været en del af, og Karina Rothoff Brix fortæller, at CSE nu er ved at finde samarbejdspartnere til et nyt program, hvor erfaringerne fra det treårige forløb skal bruges, udvikles yderligere og tilpasses flere brancher.

"Vores fokus på vækst skal gøres endnu mere specifikt, blandt andet ved at vi går i dybden med udvalgte brancher," siger Karina Rothoff Brix.

Pressekontakt

Lise Balslev
Master of Management Development
  3815 2998

Firma

Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg, Danmark

  2160 7717
  2160 7717

http://www.cbs.dk

Modtag nyheder fra Copenhagen Business School på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire