Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/04-11   -   Pressemeddelelse

CBS overvejer EMBA-uddannelse

Den seneste tids medieomtale af ledelsesskiftet på CBS og ikke mindst CBS-SIMI forløbet bekræfter, at dialog og åbenhed trives på CBS - og udenfor. Det er positivt, men det er ærgerligt, når enkeltsager fjerner fokus fra det samlede billede.
CBS har 18.000 studerende, og vores hovedopgave er at sikre dem en god uddannelse og sikre god forskning.

Sammen med Videnskabsministeriet og SIMI er CBS meget optaget af at sikre, at de to hold MBA-studerende fra det tidligere SIMI, der kom i klemme i forbindelse med samarbejdet om en fælles MBA-uddannelse mellem CBS og SIMI, får det, de er stillet i udsigt. Der tegner sig nu en løsning, som vi vil drøfte med de studerende.

Professor Robert Austin varetager studielederposten for EMBA-uddannelsen (Executive MBA) og har de seneste måneder tillige været udlånt på deltid til CBS-SIMI-Executive Fonden for at fungere som direktør. Efter at der i pressen er stillet spørgsmålstegn ved Robert Austins habilitet som indehaver af disse positioner, har han ikke ønsket at fortsætte i disse, og han har derfor stillet sin position til rådighed. På denne baggrund har direktionen aftalt med Robert Austin, at han straks fratræder som direktør for fonden, og fortsætter sit arbejde som professor og studieleder på CBS.

CBS har igennem de seneste måneder gennemgået relationerne mellem CBS og fonden, for at sikre at samarbejdsrelationer er korrekte og dokumenterede.
Efter den megen medieomtale af den planlagte EMBA har CBS besluttet at afklare og dokumentere betingelserne for at gennemføre uddannelsen. Det er forståeligt, hvis både studerende og undervisere fra ind- og udland er bragt i tvivl ved den seneste presseomtale.
Uddannelsen vil være akkrediteret af EQUIS og AMBA, men der er blevet rejst tvivl om den statslige akkreditering. Vi vil gøre det yderste for at sikre, at alt er dokumenteret og tjekket, inden vi udbyder og derfor har vi besluttet at sætte udbuddet af uddannelsen i bero.

"Når man tilbyder en så eksklusiv uddannelse til knap 40 top-talenter, må der ikke kunne rejses tvivl om indholdet. Med den seneste medieomtale kan vi ikke være sikre på, at alle undervisere og studerende fra ind- og udland kan fastholde deres engagement og interesse i at bidrage til uddannelsen. På den baggrund er det desværre nødvendigt at sætte udbuddet i bero. Selvfølgelig bestræber vi os på at få det afklaret hurtigst muligt", siger uddannelsesdekan Jan Molin.

Relevant information

http://www.cbs.dk


Pressekontakt


Firma

Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg, Danmark

  2160 7717
  2160 7717

http://www.cbs.dk

Modtag nyheder fra Copenhagen Business School på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire