Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/10-11   -   Pressemeddelelse

Grundforskningscenter til CBS

Professor David Lando er en af de forskere, som Danmarks Grundforskningsfond netop har indledt kontraktforhandlinger med.

585 mio. kr. bliver investeret i 11 nye grundforskningscentre, og professor David Lando fra Institut for Finansiering er en af de forskere, som fonden i øjeblikket forhandler centerkontrakt med. Han fortæller, at centrets forskning skal opfylde et behov for at forstå, hvorfor finansielle kriser opstår, hvordan markedet reagerer under en krise, og ikke mindst hvordan lovgivere, centralbanker og andre regulerende myndigheder bedst får markedet ud på den anden side.

Et løft til det finansielle miljø i hele Danmark
De nye centre bliver oprettet for en seksårig periode med mulighed for forlængelse i fire år, og en så langsigtet bevilling giver ifølge David Lando helt unikke muligheder for centret 'Friction-finance Research Initiative Copenhagen' (FRIC).

- Det er en fantastisk chance for at skabe en øget aktivitet på det højeste niveau inden for finansiel økonomi. Ved hjælp af workshops, ph.d.-uddannelser, konferencer osv. får vi mulighed for at stimulere finansieringsmiljøet ikke bare på CBS, men i hele Danmark, siger han.

I kølvandet på den finansielle krise arbejder praktikere og lovgivere på at omstrukturere branchen, og Danmark har nu mulighed for at være på forkant med dette - også akademisk.

Forskerne skal bl.a. beskæftige sig med friktioner og ubalancer, som påvirker prissætningen på det finansielle marked. Både de naturligt forekommende som fx europæiske bankers ringe adgang til at låne dollars, som det opleves i øjeblikket, men også de initiativer, der bliver sat i værk for at regulere markedet som fx forbud mod kortsalg af aktier, hvor man låner aktier ud for at købe dem tilbage senere til en lavere pris.

Samfundsmæssig relevans
Fonden er indstillet på at bevillige op til 48 mio. kr. til grundforskningscentret ved CBS, og det glæder konstitueret rektor Alan Irwin.

- Vi er utroligt glade for, at David Lando og hans kollegers arbejde anerkendes - og støttes - på denne måde. FRIC's forskning er fuldstændig i tråd med CBS' mission om at forene forskning i verdensklasse med stor samfundsmæssig relevans, siger han.

Om grundforskningscentret
Hvis forhandlingerne går efter planen, er det nye center en realitet pr. 1. marts 2012.
Følgende forskere fra CBS udgør kernen i FRIC: Professor David Lando, professor Søren Hvidkjær, professor Kristian R. Miltersen, lektor Jesper Lund og professor Lasse H. Pedersen.
Derudover vil forskere fra Københavns Universitet, University of Toronto, University of St.Gallen og Northwestern University være tilknyttet centret.

Kontaktperson:
Professor David Lando, dl.fi(at)cbs.dk, tlf: +45 3815 3613

Relevant information

http://www.cbs.dk


Pressekontakt


Firma

Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg, Danmark

  2160 7717
  2160 7717

http://www.cbs.dk

Modtag nyheder fra Copenhagen Business School på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire