Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/12-11   -   Pressemeddelelse

Hemmeligt selskab afsløret af datalingvistik

De overvågede frimurerne og udførte selv hemmelige ritualer. Det tyske selskab 'Okulisterne' blev afsløret, da det tidligere på året lykkedes svenske og amerikanske forskere at afkode de abstrakte tegn og symboler i den mere end 250 år gamle bog 'The Copiale Cipher'.

Teknologien bag afkodningen
Lektor Beata Megyesi fra Uppsala University er en af de forskere, der var med til at oversætte dokumentet. Hun besøger CBS og løfter sløret for afkodningen af bogen. Hun vil blandt andet fortælle, hvordan computerteknologi blev brugt til at knække kodesproget i den 105 sider lange bog.

Det lykkedes forskerne at tyde tegn og symboler ved hjælp af datalingvistik, hvor man bruger statistiske teknikker i stil med dem, som kendes fra maskinoversættelse.

Europas hemmelige selskaber
Bogen blev fundet i Østberlin efter den kolde krigs afslutning. Den er skrevet af medlemmer af det hemmelige selskab 'Okulisterne', og den beskriver deres egne ritualer, ligesom bogen fortæller om frimurerne, som okulisterne altså spionerede på.

Den har vist sig at give ny viden om hidtil ukendte former for frimureri, og bogen forventes at kunne kaste nyt lys over nogle af de hemmelige selskaber, som var meget udbredte i Europa i 1700-tallet.

Oplægget har fokus på teknologien bag oversættelsen og foregår tirsdag den 24. januar 2012 kl. 15:00-16:00 på CBS.

Relevant information

http://www.cbs.dk


Pressekontakt


Firma

Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg, Danmark

  2160 7717
  2160 7717

http://www.cbs.dk

Modtag nyheder fra Copenhagen Business School på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire