Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/11-14   -   Pressemeddelelse

CBS, KU og DTU lancerer bæredygtighedssamarbejde

Forskere fra Copenhagen Business School, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet lancerer fredag et nyt partnerskab for bæredygtighed.

Der er brug for nye metoder til at sikre et bæredygtigt samfund. Derfor har forskere fra CBS Sustainability Platform, Sustainability Science Center (Københavns Universitet) og Global Decision Support Initiative fra Danmarks Tekniske Universitet indledt et samarbejde.

- Det bliver mere og mere tydeligt, at sikring af social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed kræver nye tilgange til resursebrug, nye forretningsledelsesmetoder, dybt politisk engagement og nye teknologiske og videnskabelige løsninger, skriver folkene bag samarbejdet.
Derfor har forskere fra de tre centre etableret samarbejdet Copenhagen Sustainability Initiative (COSI), der skal skabe regionale platforme for bæredygtighed i København.

Samarbejde på tværs
Det nye samarbejde bliver lanceret ved et arrangement fredag eftermiddag 28. november, hvor der vil være oplæg om bæredygtighed af forskere fra de tre universiteter samt en paneldebat.

Målet med COSI er at skabe samarbejde på tværs af forskningsdiscipliner og universiteter, der i sidste ende skal bidrage til grøn vækst og andre bæredygtige initiativer.

Samarbejdet skal gøre sig gældende inden for forskning, undervisning og engagement i erhvervslivet, civilsamfundet og det politiske system.

Lanceringseventet bliver åbnet af professor Mette Morsing fra CBS, hvorefter henholdsvis professor Michael Hauschild (DTU), professor Katherine Richardson (KU) og professor Andreas Rasche (CBS) holder foredrag om forskellige vinkler på bæredygtighed.

Pressekontakt

Pressetelefon
  +45 38 15 38 15

Firma

Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg, Danmark

  2160 7717
  2160 7717

http://www.cbs.dk

Modtag nyheder fra Copenhagen Business School på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire