06/02-15   -   Pressemeddelelse

Erhvervsfondene lever evigt

Danske erhvervsdrivende fonde lever fem gange så længe som andre virksomheder og klarer sig bedre i krisetider. Det viser et stort forskningsprojekt fra CBS, som også antyder, at årsagen er langsigtet planlægning og resistens overfor managementmodeluner.

Det største forskningsprojekt i erhvervsdrivende fonde nogensinde nærmer sig sin afslutning og kaster nye forskningsresultater af sig. Forskningen tegner et billede af virksomheder, som opererer på den lange bane, giver ledelse tid til at skabe resultater, vægter medarbejdernes uddannelse - og så overlever virksomhederne langt længere end andre typer virksomheder. Det viser resultaterne ifølge professor og projektleder Steen Thomsen fra Center for Corporate Governance på CBS.

- Forskningen bekræfter mange af vores hypoteser, men nu er der præcise tal på, siger Steen Thomsen og fortsætter:

- Den største overraskelse er, at erhvervsdrivende fonde lever fem gange så længe, som andre typer virksomheder. Det er resultatet af et fondsejerskab, der lægger mere vægt på virksomhedernes trivsel end kortsigtet rentabilitet, siger han.

Forskningsprojektet begyndte sent i 2011. Tolv forskere har deltaget, og der er indtil videre udgivet 15 forskningspapirer. I samarbejde med Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og Experian har forskerne kortlagt aktiviteterne i samtlige danske erhvervsfonde og fondsejede virksomheder.

Erhvervsfondene er en unik selskabsform karakteristisk for Danmark, hvor de tegner sig for 10 procent af det private erhvervsliv, 50 procent af dansk forskning og en god del af fondsbørsen gennem erhvervsdrivende fonde som fx med Mærsk, Novo Nordisk. Der er godt 1300 erhvervsfonde i Danmark, og heraf har cirka 400 reel økonomisk betydning, idet de ejer virksomheder.

- Erhvervsfondene har stor betydning for dansk økonomi, og de udgør en stabiliserende indflydelse, der er særlig vigtig i en krisetid. Vi kan på mange måder se, at deres adfærd er meget langsigtet, og det kan være en fordel for virksomhederne og for det danske samfund, siger Steen Thomsen.

- Hvis man i Danmark har brug for en grundstamme i erhvervslivet til at funde forskning og sikre arbejdspladser, så bekræfter vores forskning, at erhvervsdrivende fonde er måden at gøre det på, siger professor Steen Thomsen og fortsætter:

- I managementbølgen skal virksomhederne altid være med på det seneste nye. De skal afnoteres, børsnoteres, ejes af kapitalfonde. Der sker hele tiden forandringer. Erhvervsdrivende fonde er finansielt konservative, man sælger ikke butikken, og man flytter ikke til Cayman Islands. Der er en stabil drift med masser af penge på kistebunden, en fast og voksende stab af medarbejdere, som man stoler på, og medarbejderne er bedre uddannet end i andre typer virksomheder. Denne finansielt konservative indstilling viser sig at være fuldt forenelig med performance.

Blandt hovedkonklusionerne i de foreløbige 15 arbejdspapirer er:
· Fondsejerskabet er mere stabilt, idet fondene ikke sælger eller køber deres aktier nær så hyppigt som andre virksomhedsejere. (Den procentvise stabilitet i ejerandel er 4.5 gange større end for sammenlignelige virksomheder.)

· Fondsejede selskaber lever længere. 60% af de fondsejede virksomheder når at blive 50 år mod kun 10% af sammenlignelige virksomheder i andet ejerskab. 20% af dem når at fejre 100 års jubilæum, hvilket kun 3% af andre virksomheder gør.

· Fondsejede virksomheder har mere stabil ledelse. Direktører og bestyrelsesmedlemmer udskiftes ikke så hyppigt. Den årlige direktørudskiftning er 13% i de fondsejede, men 18% blandt andre selskaber.

· Driften af de fondsejede virksomheder er også mere stabil. Der er mindre udsving i deres beskæftigelse, omsætning og resultat. Eksempelvis svinger afkastet 25% mindre.

· Fondsejede virksomheder har en konservativ kapitalstruktur med mindre gæld end andre virksomhedstyper. Fondsejede har 56% gæld i forhold til aktiverne mod 63% i andre selskaber. Det gør dem mere robuste og mindre sårbare i en økonomisk krise.

· Til gengæld vokser de fondsejede virksomheder ikke så hurtigt, hvilket blandt andet skyldes, at de er mindre aktive med fusioner og virksomhedsovertagelser.

· Medarbejderne i fondsejede virksomheder er bedre lønnet og har et højere uddannelsesniveau end i det øvrige erhvervsliv.

· Ikke alle fondsejede virksomheder klarer sig lige godt. De store og velkonsoliderede fondsejede klarer sig bedre end gennemsnittet, mens de mindre klarer sig dårligere. Det kan blandt andet skyldes mere professionel ledelse i de store erhvervsfonde.