16/12-20
-
Pressemeddelelse
Sol og Strand vil sikre endnu flere Natteravne
Vi er hos Natteravnene glade for at modtage en donation fra ”Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld” for, at få flere Natteravne i hele landet.
”Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld” donerer 100.000 kroner, som kan bruges til at tiltrække flere Natteravne, så der kan skabes endnu mere tryghed for de unge i Nattelivet.
Natteravnene er 100 procent privatfinansieret, og vores arbejde afhænger af private donationer. Derfor blev jeg utrolig glad, da jeg modtog beskeden om, at vi var udvalgt til at modtage denne donation. Det vidner om, at der er nogle, der tænker på Natteravnene og vores indsats for de 15-24-årige. Det er et skulderklap, som betyder meget for en frivillig organisation som vores, fortæller chef for Natteravnene Claus Staunstrup Nilsson.
På trods af at samfundet har været ramt af både Corona-nedlukninger og andre restriktioner, har Natteravnene oplevet stor interesse for at blive Natteravn og skabe mere tryghed for de unge i nattelivet. Donationen fra ” Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld” kan være med til at budskabet om, at der er plads til Natteravne kommer ud til endnu flere.
Vi kan se, at der er behov for Natteravne i nattelivet uanset årstiden, og uanset om værtshuse og diskoteker lukker kl. 22 eller har åbent hele natten. En gruppe Natteravne på gaden kan være med til at gøre forskellen for den enkelte unge - så der er altid plads til og brug for flere frivillige, som vil gøre en forskel, påpeger Claus Staunstrup Nilsson.
Natteravnene har i alt 150 lokalforeninger fordelt i hele Danmark, og det er disse foreninger, der selvstændigt driver den lokale indsats. Derfor vil den kommende rekrutteringsindsats blive besluttet i samråd med formændene i de forskellige foreninger.
Natteravnene glæder sig til i 2021 at fortsætte Natteravnenes positive udvikling og skabe mulighed for endnu flere frivillige kan komme ud og skabe tryghed for de unge i Nattelivet.
Fakta om Fonden Sol og Strand:
Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld støtter blandt andet organisationer, som hjælper nogle af samfundets mest udsatte grupper og patientorganisationer. Derudover udlodder fonden penge til lokale projekter. Læs mere her: www.fondensologstrand.dk
Danmarks Natteravne optræder med ens adfærd og etik. Det er sikret gennem blandt andet en grundtræning og løbende dialog.
Natteravnenes indsats er funderet i "De 5 gyldne regler":
1. Natteravnene er synlige og observerer, de blander sig aldrig fysisk i uroligheder - men tilkalder professionel hjælp om, hvis det er nødvendigt.
2. Natteravnene går altid i hold på tre i den karakteristiske gule beklædning. Helst med deltagelse af begge køn og forskellig baggrund, også etnisk.
3. Natteravnene færdes altid i det offentlige rum (på gaden, i bus eller tog) - aldrig inde, hvor de unge morer sig, i ungdomsklubber, værtshuse, diskoteker.
4. Natteravnene giver sig tid til at lytte og tale med børn og unge (på de unges initiativ), men uden at yde egentlig rådgivning. Det overlades efter situationen til professionelle i det lokale netværk eller de unges forældre, familie og bekendte.
5. Natteravnene hjælper "forulykkede" børn og unge - helst gennem deres venner og familie. Holdet følger ikke nogen hjem alene og låner aldrig penge ud.
Natteravnene optræder aldrig som lokalt vagtværn.
Natteravne påtager sig hverken politimæssige- eller professionelle sociale opgaver, og Natteravnene har ingen særlige beføjelser, men stor gennemslagskraft alene ved deres tilstedeværelse.
Se mere på www.natteravnene.dk
Relevant information
Læs mere om Sol og Strand på:
http://www.sommerogsol.dk
Læs mere om Natteravnene på
http://www.natteravnene.dk
Pressekontakt
Jakob M. Bové
Kommunikationskonsulent
+45 24246322
Firma
Natteravnenes Landskontor
Bygmestervej 10, 1. tv
2400 København NV,
Danmark
70 12 12 99
70 12 12 99
http://www.natteravnene.dk