Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/01-07   -   Pressemeddelelse

Fantastisk år for Natteravnene

Med etablering af 20 nye lokalforeninger i 2006 er Natteravnene nu oppe på at have etableret 190 lokalforeninger - og en halv snes områder står på spring for at komme i gang i 2007.

Mere end 15.000 frivillige har deltaget i arbejdet siden starten i 1998, heraf er 6.628 aktive ved årsskiftet.

Det er specielt i København, at aktiviteten er stor. Her holder Bellahøj som den første, opstartsmøde den 13. januar.

Det skyldes bl.a. at Natteravnenes Landssekretariat i 2006 fik mulighed for at ansætte to konsulenter - én med arabisk og én med tyrkisk baggrund, til at motivere danskere med anden kulturel baggrund end dansk, til at hjælpe til med frivilligt socialt arbejde, og dermed inddrage disse i Natteravnenes forebyggende og tryghedsskabende arbejde i det offentlige rum.

Landssekretariatet er samtidig flyttet i nye lokaler på Carlsberg, Pasteursvej 2.

Mange virksomheder og fonde, udover de faste samarbejds- partnere som TrygFonden, Carlsberg og Falck har dels bidraget finansielt, dels hjulpet på anden måde.
Fra 2007 kommer yderligere mindst to meget store virksom- heder til, som faste samarbejdspartnere.

I 2006 har Natteravnene haft mellem 40 og 50.000 frivillige på gaden i årets løb. Så der er jo nærmest et under, at det først efter 8 år, er sket, at en frivillig er kommet ud for et alvorligt overgreb, da han, mod Natteravnenes regelsæt, greb fysisk ind i en episode. Han fik naturligvis straks krisehjælp.

I løbet af de 8 år er der også 18-20 lokalforeninger, der er gået helt eller delvis i stå - eller ca. 2 om året. Det er uendelig lidt, når man dels tænker på, at alt er frivilligt, og der er etableret flere små foreninger, som enten hurtigt løser deres primære forebyggende opgaver, eller på anden måde savner et reelt underlag for at have foreningen. Men flere starter heldigvis igen med nye ildsjæle, når de hører de unges kritik over, at de ikke længere er på gaden.

Nu ser vi frem til Natteravnenes Årsmøde på Nyborg Strand den 24. marts, hvor socialminister Eva Kjer Hansen åbner mødet og hvor mange hundrede frivillige mødes til erfarings- udveksling.

Relevant information

http://www.natteravnene.dk


Pressekontakt


Firma

Natteravnenes Landskontor
Bygmestervej 10, 1. tv
2400 København NV, Danmark

  70 12 12 99
  70 12 12 99

http://www.natteravnene.dk

Modtag nyheder fra Natteravnene på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire