Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/09-08   -   Pressemeddelelse

Nordisk Natteravne Råd igen fuldtalligt

I weekenden holdt Nordisk Natteravne Råd møde i Tórshavn.

Rådet, der består af 2-3 repræsentanter fra respektive Danmark, Norge, Sverige og Færøerne, mødes for at udveksle erfaringer og planlægge fælles nordiske tiltag. Samtidig gør Rådet en indsats for at skabe grundlag for at kunne udvide samarbejdet til også at omfatte Natteravneforeninger i Grønland, Nordtyskland. Letland og Slovakiet.

Men i de seneste år har svenskerne ikke deltaget, da den svenske organisation her undergået en større strukturel omlægning, som nu er tilendebragt.
Således findes der nu en almennyttig fond i hver af de tre store nordiske lande, der står bag Natteravnene. Fondene har ulønnede professionelle bestyrelser, der på forskellig vis arbejder for, at Natteravnene har en tilstrækkelig økonomi, så de frivillige kan koncentrere sig om deres forebyggende og tryghedsskabende arbejde blandt børn og unge.
Der ud over findes der forældreinitiativer i Oslo og rundt om i Sverige, som endnu ikke er tilsluttet de landsdækkende organisationer.

I Norge er det TrygVesta der alene finansierer fonden. I Danmark deler TrygFonden, Falck og Carlsberg opgaven sammen med mange mindre bidrag fra virksomheder og fonde samt puljemidler fra det offentlige. i Sverige er det overvejende energiselskabet E-On og Skandia, der arbejder for at få flere virksomheder til at bakke op om folkebevægelsen Natteravnene, under nyt logo og navn: NATTVANDRING.NU. På ca. et halvt år har 85 af de tidligere Nattvandra-foreninger tilmeldt sig det nye setup.

De enkelte lande har fortsat deres egen måde at udvikle og udbygge Natteravnene på, så hver gang er der nye ideer fra de andre lande, man kan tage til sig, hvis man vil.

Konkret blev man denne gang enige om, fremover at flytte Nordisk Natteravne Dag til den 2. lørdag i september. På denne dato vil samtlige ca. 1.000 lokaleforeninger være på gaden i tidsrummet 10 til 14 for at gøre opmærksom på foreningen og for at tiltrække nye frivillige samt mindre og lokale sponsorer.

Der var stor ros til de Færøske arrangører, der havde sikret, at de nordiske repræsentanter også kom til at møde en masse frivillige fra Tórshavn.

Relevant information

http://www.natteravnene.dk


Pressekontakt


Firma

Natteravnenes Landskontor
Bygmestervej 10, 1. tv
2400 København NV, Danmark

  70 12 12 99
  70 12 12 99

http://www.natteravnene.dk

Modtag nyheder fra Natteravnene på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire