Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/08-12   -   Pressemeddelelse

Europas største køkkenfamilie vil dække hele Danmark

Europas største køkkenkæde, Schmidt, vil være landsdækkende i Danmark. Schmidt Nordic søger derfor retail- og franchise-partnere til den succesrige køkkenfamilie.

Franske Schmidt er med 650 butikker i hele Europa - heraf 15 i Skandinavien - Europas største. Forretningerne er en del af et velafprøvet og meget succesfulde retailkoncept. Faktisk er mange af de eksisterende butikker familievirksomheder, hvoraf flere nu drives af anden generation.
Det er et udtryk for de langvarige og gode relationer, der kendetegner samarbejdet mellem kæden og butikkerne.

Man fristes i virkeligheden til at kalde Schmidt for en køkkenfamilie snarere end en kæde. Schmidt er nemlig en del af den succesfulde, familieejede franske koncern SALM (Sociéte ALsacienne de Meubles), der har haft fremgang i omsætning hvert eneste år siden etableringen i 1937 og aldrig har præsteret andet end sorte tal på bundlinjen. Det giver særdeles trygge rammer til de partnere, som Schmidt Nordic, der driver den skandinaviske del af køkkenfamilien, nu er på udkig efter.

"Vores partnere ejer og driver deres egne butikker, men med massiv opbakning fra os," fortæller den ene af de to ejere bag Schmidt Nordic, Jacob Skjødt. Han fortsætter: "Vi hjælper både nye og eksisterende butikker med de væsentligste opgaver og elementer - fra etablering af butikken til den daglige drift. Vores primære fokusområder er personalets kompetencer, fundamentet for positiv butiksdrift samt salg og udvikling i butikkerne."

Schmidt Nordic har med hjælp fra Schmidts eget Retail Academy i Frankrig sammensat et grundigt uddannelses- og træningsforløb for både butiksejere og -personale. Jacob Skjødt forklarer: "Uddannelsen sikrer, at personalet er 100 pct. forberedt til at modtage kunderne - allerede inden butikkens første åbningsdag. Træningen er meget målrettet og fungerer udelukkende efter Schmidts processer for optimal kundeservice. Vores slogan - oplev forskellen - oplever kunderne både i relation til vores fantastiske kvalitet og store sortiment samt helt enestående kundeoplevelser i butikkerne. Schmidt-butikkerne tilbyder ganske enkelt kunderne markedets bedste kvalitet til prisen."

Schmidts retailkoncept er implementeret i 21 lande inkl. de to primære hjemmemarkeder - Frankrig og Tyskland. Det beviser, at butiksdriften fungerer efter samme princip og med samme succes, uanset geografi.

Schmidt Nordic's ambitionen er at gøre køkkenfamilien landsdækkende i Danmark. Der er indtil videre Schmidt-butikker i Aalborg, Odder, Kolding og Odense.

FAKTA OM SCHMIDT:
Schmidt, der er en del af SALM-koncernen, er med sine 650 butikker Europas største køkkenkæde og Frankrigs største producent af køkkener og badrumsinventar. Schmidt producerer ugentligt ca. 2500 køkkener på sine fire fabrikker i Frankrig og Tyskland. Som den eneste europæiske køkkenproducent er virksomheden triple-certificeret efter hhv. ISO 9001 (kvalitet), ISO 14001 (miljø) og OHSAS 18001 (sundhed og sikkerhed). Schmidt Nordic driver den danske del af køkkenvirksomheden. Schmidt-produktet er placeret i mellempris-segmentet i forhold til det danske køkkenmarked.

Læs mere på www.cuisines-schmidt.com og www.oplevforskellen.dk

Relevant information

http://chainindex.dk/kaede/schmidt


Pressekontakt


Firma

Schmidt Nordic
Slotsgade 22, 1 sal.
6000 Kolding, Danmark

  41 31 11 01
  41 31 11 01

http://chainindex.dk/kaede/schmidt

Modtag nyheder fra Schmidt Nordic på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater