30/01-06
-
Pressemeddelelse
Betal mad med Bonus Point på e-takeaway.dk
e-takeaway har som den første internetvirksomhed i Danmark med stor succes lanceret et helt nyt og revolutionerende bonus-program, hvor brugerne kan bestille og betale mad online med optjente Bonus Point!
Tjen op til 25 % i Bonus Point
Brugerne kan tjene helt op til 25 % i Bonus Point, når de bestiller mad på www.e-takeaway.dk. F.eks. kan der optjenes Bonus Point til en værdi af kr. 250 for en enkelt madbestilling på kr. 1.000. Antallet af Bonus Point, der kan optjenes på en madbestilling, varierer alt efter hvilken procentsats en restaurant tilbyder brugerne.
40 % stigning i omsætningen på 1 måned
Bonus-programmet blev lanceret primo januar 2006 og er allerede blevet en stor succes på e-takeaway. Alene i januar måned har der været en stigning i omsætningen på mere end 40 %. Den kraftige stigning i omsætningen bekræfter os i, at vi med bonus-programmet har ramt plet ved at tilbyde brugerne endnu en ekstra fordel, når de bestiller mad online på www.e-takeaway.dk, siger partner i e-takeaway Ulrich Cort Hansen.
Fra 2 til 15 medarbejdere på 1 år
For at kunne følge med udviklingen har e-takeaway det seneste års tid udvidet medarbejderstaben fra bare 2 medarbejdere til mere end 15 medarbejdere for at kunne varetage de mange forskellige opgaver, der spænder lige fra salg/marketing til administration og kundeservice samt de mange chaufføropgaver i forbindelse med levering af mad til både virksomheder og private.
Ekspansion til udlandet
e-takeaway samarbejder med mere end 300 restauranter i Danmark og er efter 3 år nu ved at vende blikket mod udlandet. Vi har haft stor succes med at lancere forskellige tiltag overfor vores brugere i løbet af de sidste par år, herunder e-takeaways levering af mad fra restauranter, som ikke selv tilbyder denne service, siger partner i e-takeaway Thomas Cort Hansen. Yderligere har vi oplevet en stor efterspørgsel fra virksomheder, som ønsker at gøre brug af vores kreditordning til deres medarbejdere, og i forlængelse af den positive respons på det nye bonus-program, er vi nu klar til at ekspandere konceptet til udlandet - indledningsvis de skandinaviske lande, siger Thomas Cort Hansen.
Relevant information
http://www.e-takeaway.dk